Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
s
i
«Det var en Aften, sent ved Høstens Tide,
jeg sad imellem andre i en Baad ;
rundtom gik Sjøen høi, Skumtopper hvide
mit Øie dugged med sin salte Graad.
Hvermand var taus, den Første med den Sidste
kun Øiet lynede paa Farens Vagt.
Og Stavnen sank og steg, som om den vidste,
at Bølgen kløves bedst i jevnlig Takt.
Da svandt det sidste, fjerne Blik af Havet,
og alle Grænser trængte mere nær —
jeg følte mig, som blev mit Haab begravet
det Haab, der rødmer i sit Ungdomsskjær.
Jeg vilde spørge, vilde ængstlig vide :
om det var Nattens Skygger eller hvad?
det Tunge, Sorte hist ved Vandets Side,
der stod som Kirker, stillet op paa Rad.
Men Ordet døde i en hurtig Gysning,
jeg fatted nok, at det var Fjeld ved Fjeld,
da i det samme brød en enkelt Lysning,
som Stjerneblink igjennem Mørkets Væld.
«Der har vi Maalet vort, der ser vi Hjemmet!»
det som et «Hurra» ved min Side lød. —
Da sank jeg hen i Graad — jeg var en Fremmed,
som søgte sig en Gjerning — og et Brød.»
Dette Digt læste Fru Thoresen op for mig
en Dag; og sent vil jeg glemme det Indtryk,
som det gjorde. Hun sad der, en gammel krog
rygget Kone; et Øieblik forud havde hun synes
mig ældet, en Smule træt. Men medens hun
læste, straalede hendes Blik med Ungdommens
Friskhed. Hendes Stemme sitrede af en halvt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
