Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
«Verdens Dom er visne Blade!
Faldt de end paa hvert mit Fjed,
blomstrer lige fuldt mit Hjertes
frelste Blomst — min Kjærlighed.
Magdalene Thoresen har tidt og ofte hen
tydet til, at hendes Forfatterskab er fremgaaet af
Kamp. Hun har mødt megen Modstand paa
sin Vei, mest Modstand fra de Sider, hvor hun
sikrest ventede Sympati og Forstaaelse, og fra
det Land — Norge — som hun har elskest mest.
Hun har, saaatsige, maattet erobre en Plads i sit
eget Fødeland. Naar hun har erobret den,
skjønt hun var over 40 Aar gammel, da hendes
første, anonyme Digtsamling udkom, da beviser
dette, at hun har havt Kræfter, aandelige saavel
som fysiske, til at kjæmpe med Udholdenhed og
Mod. «Vorherre slaar vel ikke med Sorger for
at lamslaa», siger hun selv, «men for at mane
os til at tåge bedre fat.»
Ogsaa i sit private Liv har hun havt mangen
en Strid, der skulde udkjæmpes: Hendes inde
stængte, triste Barndom, mørke Skyer, der var
leirede om hendes første Ungdom, overanstrengt
Arbeide for at erhverve de Kundskaber, som
hun eftertragtede, og som hun stod blottet for,
Udvandringen til et fremmed Land for at tjene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
