Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
h
V
Nedarvede, smukke Former tiltalte hendes Skjøn
hedssans. Hun satte Pris paa den fornemme
Verden, skjønt hun ofte indigneredes over de
Anskuelser, som hun hørte udtale der. Traf man
hende i Selskabslivet, kunde man overraskes over
den Smidighed, som den ellers mangen Gang
stridbare Forkjæmperinde her var istand til at
lægge for ’Dagen.
Der boede’ fra Ungdommen og op til de
sifdige Aar hos Camilla Collett en sterk Kjærlig
hedslængsel. Hendes Kulde var, hvor den viste
sig, kun tilsyneladende ; den var en Frugt af
uforstaaende eller haanende Smil, der tidt havde
mødt hendes ligefremme Følelsesudbrud og
drevet hende tilbage i sig selv. Den virkelige
Camilla Collett smegtede efter Anerkjendelse og
frøs af Mangel paa Kjærlighed. I en af sine
Bøger — «I de lange Nætter» — viser hun os
aabent, at der bag hendes sterke Vilje bankede
et Hjerte, der levende trængte Deltagelse, bræn
dende længtede efter Sympati. «I vil ikke mis
kjende mig!» tilraaber hun sine overbærende
Venner. «I vil forståa, at jeg har levet for lidet
i Dalen og for meget paa disse Livets Skaga
stølstinder, som heder Ensomhed. Ak, minSjæl
har drukket for lange, dybe Drag af de isnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
