Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Kilder, der udspringe mellem Taushedens og
Savnets Jøkler, og det netop^i de Aar, da den
varmest higede mod Solen og Lyset!» — Fru
Collett har i disse Linjer grebet saa rigtig, som
man kun kan gribe, naar man taler om sig selv.
Den, som ikke søger Venskaber, pleier
heller ikke at finde dem. Et Bevis paa hendes
Værd som Menneske ikke mindre end som For
fatterinde er det, at hun, trods sin sky Tilbage
holdenhed alligevel havde varme Venner, om det
i senere Aar end selvfølgelig var ved de gamle
Venner, som hun mest maatte holde fast.
Ingen vil nærmere have kjendt hende uden
at have følt hendes store Trofasthed. Hun hørte
til de ikke almindelige Kvinder, der kun slutter
Venskaber for at bevare dem gjennem Livet,
Med rørende Hengivenhed kunde man høre
hende tale om længst afdøde Venner; og ildfuld
kunde man høre hende forsvare dem, for hvem
andre intet havde uden Kulde og Foragt.
Men ligesaa trofast som i sit Venskab, lige
saa langsindet var hun i sit Nag. Det var en
Sjæl, som intet glemte, hverken ondt eller godt;
begge Dele voksede tvertimod, jo længere hun
rugede derover. Krænkelser — selv om de var
tilføiede hende i hendes Ungdom — kunde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
