Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
f
Denne Sjæl, saa dybt bunden til Hjemstavnen,
skulde da ogsaa faa lægge sig til Hvile i sit
Fjø-deland. Længe havde hun havt en smertelig
Forudanelse om, at Døden nærmede sig. Ikke
at hendes Aand fordunkledes; men Legemets
Kræfter tog af. Og medens hun talte Aarene,
der svandt, saa hun med Savn de tomme Rum,
der dannede sig rundt hende, idet Slegtninge
og Venner gik bort.
Og dog elskede hun Livet, og hun syntes,
at hun endnu havde meget, hun ønskede at ud
rette paa denne Jord. «Her ligger jeg,» sagde
hun, da jeg besøgte hende paa Dødsleiet, «og
der er saa meget, jeg endnu skulde ordnet. Dog
— det faar alt staa i Guds Haand,» tilføiede hun
resigneret.
Hendes afmagrede, skarpt udprægede Træk,
det Gjennemsigtige ved hele hendes Person, alt
tydede, da jeg sidste Gang saa hende, paa, at
hun ikke kunde have ret længe igjen at leve.
Men da hun talte med mig, blev livlig, forsvandt
dette Indtyk; under det skrøbelige Hylster rørte
der sig endnu en kraftfuld Aand. Hun bød mig
hjertelig velkommen og talte deltagende elsk
værdig om mine nyeste Arbeider, som hun havde
læst. Saa talte vi om gamle Tider og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
