Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Paterson-Bonaparte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
hold i Genf, som hun udmaler for sin Fader som
henrivende, kjeder hun sig indtil Fortvivlelse ;
hun børnfalder sin Veninde Lady Morgan om at
sige hende et Middel til at dræbe Tiden.
«De er den eneste, som forstaar mig, og
som kan lære mig ar glemme Tilværelsens Kjed
sommelighed,» udbryder hun. «Det er kun, naar
jeg er sammen med Dem, at jeg ikke er aldeles
alene. Hvad skal jeg gjøre med de lange For
middage i Genf? De har saa længe gjort Nar af
min Lærer i Literatur, at jeg har givet ham Af
sked. I Forbigaaende bemærket, var dette meget
übetænksomt af Dem, al den Stund De ikke
viser mig en bedre Maade, hvorpaa jeg kan
dræbe min Tid. . . . Aa, min kjære Lady
Morgan! Jeg befinder mig i en slig Tilstand af
Melankoli, at jeg tusinde Gange har ønsket, at
jeg var d#d. Der er Dage, hvor al min Filo
sofi, alt mit Mod er utilstrækkeligt til at udholde
Livets übeskrivelige Kjedsomhed; og i disse for
tvivlede Øieblikke har jeg ikke et menneskeligt
Væsen, til hvem jeg kan beklage mig. En Per
son, ligeoverfor hvem jeg neppe har forraadt
Hundrededelen af, hvad jeg lider, raadede mig
forleden Dag til at at blive Methodist. Hvad
siger De til denne Ide ? — Jeg opdager, at ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
