Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[No. 1.
6 D. THRAP
.
Strid 1834 taler vi ikke. Hvor meget nu end Brødrene har er
kjendt, at Kristendommen er Liv, saa synes det dog, som Livet
for dem nødvendig har maattet aabenbare sig i Handling
gudstjenstlige Sammenkomster, og af disse maatte de have saa
mange som muligt. Lige op til 1805 ser vi, at de i Drammen
havde hele 3 Aitensamlinger om Ugen. Det er en Gjætning,
at den ene har været deres egentlige Opbyggelsesmøde med
Prædiken eller Postille-Læsning, den anden et Sangmøde (Singe
stunde), hvor der ndelukkende blev sunget Salmer, den tredje
tør have været viet til Oplæsning af Breve til og fra Herrnhut
og Biografier af hensovede Medlemmer. Dette har vel altid været
anseet som et vigtigt Middel til at holde Brødrene sammen og
styrke dem i Interessen for Samfundet. Vi søgte i Herrnhut at
samle alle Breve, Beretninger og Nekrologer vedkommende
Norge og gjennemgik vistnok mere end 200 af dette Slags. Det
var et trættende Arbejde: de gav lidet Udbytte for den histo
riske Undersøgelse. Det var væsentlig kun Fortællingen om
deres Omvendelse, deres Længsel efter Brødresamfundet, Op
tagelse, første Altergang, Ansættelse paa forskjellige Steder.
Saaledes altsammen!
Brødrene gjorde sig i 18de Aarhundrede ingen Samvittighed
af at betegne dem, der stod udenfor deres Kreds, som „natur
lige Mennesker", men i Tidens Løb holdt de op dermed. For
de „naturlige Mennesker" fik de en ikke ringe Betydning ved
sin industrielle Dygtighed. For dennes Skyld tænkte man en
Tid paa at faa oprettet en herrnhuttisk Menighed i Larvik. Det
var Anlægget af Christiansfeld, der gav dem Vind i Sejlene.
Endnn mere tænkte man paa et saadant Anlæg paa Møhlenpris,
hvor der fandtes flere Fabriker fra Christian Thormøhlens Tid.
Der kunde ikke blive Tale om saadant paa en Tid, da Brødre
societetet i Bergen gik stærkt nedover, medens J. N. Brun og
J. S. Cammermeyer samlede de store Skårer i sin Kirke.
Noget Forsøg i det større paa at udvide sig i Norge har
Brødremenigheden neppe nogensinde gjort. I det 18de Aarhun
drede var den jo i lang Tid kun tolereret, og da den siden havde
sin Blomstringstid, kunde den af rent udvortes Grunde ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
