Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Drammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 [No. 1.
D. THRAP.
løst fra sin Forpligtelse, hvad han maaske har villet. Det heder
i en Beretning i Herrnhut, at han herved „blev sat istand til
uden Hindring med endnu større Glæde at forkynde Herrens
Død". Han blev temmelig Iænge i Norge, drog til Trondhjem
og Bergen, og 21de April og 15de Sept. 1740 heretter Biskop
Dorph om stor Uorden og Forargelse i Jarlsberg ved G. Hansen
og Consorter 1. Efter dette har han forladt Landet, da man
samme Aar tinder ham i Stepping paa Besøg hos de vakte i
Vest-Jylland 2. I Herrnhut tillagde man hans vækkende Gjer
ning stor Betydning. Som sædvanlig var det mest blandt Kvin
derne, det greb om sig, og det synes, som Gjert Hansen er den,
ved hvem den bekjendte Catharine Marie Freymann blev
vakt. Hun gik saa vidt, at hun endog holdt offentlige Forsam
linger. Det er vanskeligt at forståa, hvorledes dette kunde gaa
for sig lige under Biskopens Øjne.
I Drammen vistnok mest paa Strømsø havde den
aandelige Bevægelse bredet sig, om den end ikke paa nogen
Maade havde grebet Masserne, og om den fik en større Betyd
ning for Befolkningen, maa vel dette have sin Grund i, at flere
af de rigere Borgere tidlig kom ind paa denne Vej. Vi tænker
her nærmest paa Peter Arbo, Peter Treschow. Jens Kru in
og senere P. v. Cappelen. Hvis man kan tro en samtidig
Brevskriver 8, har der 1738 været Medlemmer af Brødremenig
heden ide fleste Stæder i Norge. Den største Kreds var paa
denne Tid i Kristiania, hvor de ogsaa under Gjert Hansens Op
hold maatte til Forhør og blev examinerede i 6 Timer. Det
endte med Mulkter, men man har aabenbart været sikker paa
Bifald hos Kongen, da man ventede, at Dorph, der var
Ophavsmand til den Smule Forfølgelse, skulde blive tilrettevist
af Majestæten seiv 4.
De Vakte i Drammen sendte 1740 en indtrængende Anmod
1 Kirkehist. Saml. 5 R. 2 B. 322.
2 Kirkehist. Saml. 5 R. 2 B. 012. L. Daae: Aktstykker t. d. norske Kir-
kes Historie. Drammen 1864.
3 P
. Arbo 3J/8 1738 (Arkivet i Herrnhut).
4P
. Arbo 3/10 1739 (smst).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
