Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 D. THRAP
. [No. 1.
nåar han sagde: „Han var sendt for i en Tid af den grueligste
Gudsforladthed at vække Opmærksomheden for den Sandhed, at
Vejen, hvorpaa Mængden vandrer, fører til Fordærvelse. Denne
Sandhed syntes ogsaa Hauge fortrinlig at have inde, og han
vidste paa en voldsomt gribende (gewaltsam eingreifende) Maade
at foredrage den. Tusinde er ved ham blevne nøgterne, flittige,
ærbare og gudfrygtige Folk, men de synes i høj Grad tilbøjelige
til at anse denne ydre Forandring for Omvendelse til Gud, og
man ser Exempler paa, at mange af dem efter frygtelige Kampe
paa Dødslejet har faaet Syn for den skrækkelige Vildfarelse og
efter mangeaarig Fromhed som hjælpeløse Syndere er faldt i
Armene paa ham, der retfærdiggjør den ugudelige" .... Vi
har her et Vidnesbyrd om Hans Hauges Optræden i sine Fore
drag med Støj og Skrig. Det er bekjendt nok, at Manden var
sagtmodig, men at han i sine Forsamlinger optraadte med Skrig
og støjende Manerer, kjender vi til fra flere Ytringer under hans
Proees samt fra det første, vi hører herom fra Brødremenigheden
i Drammen 1798.
I den theologiske Verden er vist Hauge bleven temmelig übe
mærket, men det modsatte var Tilfældet med Holms Søndags
forsamlinger, der blev meget besøgte af Theologer. Til disse
hørte Stockfleth, der arbejdede med sin Embedsexamen for at
gaa til Finmarken. Efter Holm skulde St. gaa derop for at
oversætte det nye Testamente paa Finsk, og dette blev jo be
standig et Hovedformaal for den nidkjære Prest. Det var natur
ligvis aldrig Stockfleths Tanke at slutte sig til Brødremenigheden,
hvis Formvæsen og Tilbøjelighed til det sentimentale maatte
støde an mod hans ægte Lutherske Naturlighed. Heller ikke har
dette været Meningen hos Brødrene Jens 1 og Johan 2 Asche
houg, der ellers stod Holm nær. Ved denne Tid nævnes end
videre de unge Prester Benjamin [o: N. B. Flood] 3, Christian
[o: J. Chr. Delphin] 4, Rasmus [H. R. K. Schnitler?] 5, og der
1 f 1849 som Sogneprest til Kraakstad.
2 f 1867 som Sogneprest til Rakkestad.
3 "f 1867 som fhv. Sogneprest til Stadsbygden.
4 f 1840 som resid. Kap. til Ringsaker.
3 f 1855 som Sogneprest til Ringsaker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
