Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Stavanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[No. 1.
D. THRAP
.
heri, dog saaledes, at den overensstemmende med Dahles For
slag forbeholdt sig Dispositionsret over Lokalet og de tiloversblevne
Penge, om den tidligere Virksomhed skulde blive gjenoptagen.
Om Forfølgelse fra Statskirkens Side af Brødrememghedens
Lemmer og Tilhængere kunde der naturligvis aldrig blive Tale,
hvor lidet end Religionsfriheden i Almindelighed var skattet i
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Imidlertid havde den
Opfatning af Lovene gjort sig gjældende hos 2 af vore Biskoper
Neumann og Munch at Konventikler var forbudne. Bi
skop Neumann udtalte dette til C. G. v. Biilow, da denne 1826
gjorde sin Rejse langs Kysten 1 , men han fik ellers neppe An
ledning til at skride ind mod Konventikelvæsen i sit Stift. Bi
skop Munch havde det anderledes. Da han i 1826 var i Stav
anger, havde han en Sammenkomst med Biilow, der nu trods
Biskopens mulige eller vitterlige Uvilje kunde holde det første
„Bønnemøde" i Norge og siden med 20 „Brødre" stifte den
første Missionsforening. Efter dette udstedte Biskop Munch et
almindeligt Forbud mod Konventikler. Man skulde tro, at han
kun har villet ramme Haugianerne, siden Bau paa Vanse fik
vedblive med sine regelmæssige Forsamlinger, men det viste sig
snart, at den strænge Biskop ikke vilde vide af noget Slags
Uregelmæssighed. 1826 2 var der Bispevisitats i Stavanger.
Biskopen havde her en Sammenkomst med C. G. v. Biilow, og
efter Visitatsen samlede han Presterne og underkastede Gabriel
Kielland, som han havde befalet at være tilstede, en skarp
Examination. Vi skal ikke udtale os videre om det konduite
mæssige i denne Forhandling, og det er kun en Gjætning, at
Biskopen kan have hørt Rygter om de dogmatiske Skjævheder.
1 Se „For Kirke og Kultur", 13de Aarg., S. 545.
2 Gustava Kiellands Erindringer, Chra. 1882, S. 148 har 1827, men da vi
af Biilows Beretning ved, at Biskopen var i Stavanger 1826, maa vel
dette Aarstal være det rette. Fru K. tåger oftere feil i Aarstal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
