Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 5
resid. Kapellan til et af Byens Sognekald. Tanken om Kri
tik i Menigheden har visselig i hine Dage ligget fjernt baade
fra Ansøgerne og Regjeringen. Hovedsynspunktet ved For
flyttelserne har vel fiæst Indtægterne været at finde Hvile fra
de haarde Sørejser. Først i Jonas Rein (1808—21) fik
Bergen med sin første Rationalist ogsaa en virkelig Taler,
der kunde staa ved Siden af den mægtige Biskop. Naar
disse tvende Mænd blev staaende i et kjøligt Forhold til hin
anden, er hertil Grunde nok, om man end ikke vil tænke sig
nogen Taler-Jalusi hos den Mand, der i 34 Aar havde været
den eneste. Brun havde allerede ved sin egen Udnævnelse
til Biskop gjort sig megen Umage for at faa Markus Irgens
siden 1796 resid. Kap. til Domkirken til sin Eftermand,
ikke uden Haab om da at faa sin Søn og Kapellan Christen
Brun ansat som dennes Efterfølger. Det slog fejl, og Em
bedet blev givet til hans forrige Kapellan Carl Hjort Stuvitz,
Prest i Helsingøer. Nu da den gamle Stiftsprovst Philip
Fleischer, Nykirkens Sogneprest, døde 2den Oktober 1807,
haabede han ganske vist, at Domkirkens resid. Kapellani
skulde blive ledigt for Sønnen, der imidlertid havde faat stor
Familje og led Nød. En Ansøgning om Domkirkens resid.
Kapellani blev endog indsendt 28de Jan. 1808, skjønt Em
bedet ikke var ledigt 1 ). Hans Skuffelse var meget stor, da
dette ikke skede, og Jonas Rein blev udnævnt til Nykirkens
Sogneprest iste April 1808. Han havde svagelig Helbred
og besværlige Anneks-Rejser at paaberaabe sig, og hans
Digter-Ry, der i hine Dage gjaldt meget, var paa sit højeste.
Det var ikke blot den Omstændighed7 at Rein kom Bisko
pens faderlige Ønsker og Forhaabninger ivejen, som frem
kaldte det kjølige Forhold mellem dem. Begge var de an
lagte paa det aristokratiske, men paa en hel forskjellig Maade.
Rein befandt sig fra sin Ungdom i et vedvarende Modsæt
ningsforhold til «de Store» det er hans eget Ord, at han
bar «Had» til dem 2) —, medens Brun altid blant disse havde
l) Den findes blant Cancelliets henlagte Sager i Rigsarkivet.
a) J. Rein. Saml. Digte i, 147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
