Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 9
ved Anneks-Kirker og behøvede saaledes ikke at komme til
bage til de kjendte Steder, nåar ikke Sygeligheden og Rej
sens Besværlighed gjorde det nødvendigt at tåge op der, hvor
man bedst kunde komme hen. Fra 1809 indrettede han sig
atter paa en ny Maade. Naar han kjendte vedkommende
Prest, tog han seiv Prædikenen paa Visitatsdagen og lod
Presten slippe med at katekisere. Det er saaledes hans be
kjendte Prædiken om St. Hansdagen er bleven til. Naar
man erindrer, at Brun aldrig holdt en Prædiken, uden at
hvert Ord var skrevet og lært udenad, kan man vide, at han
ikke tog sig Arbejdet let. Endog de almindelige Slutnings
taler havde han skrevet iforvejen. «Jeg tror» skriver han
«en promediteret Tale er opbyggeligere end hvad man
ex tempore skulde tåge Anledning til af den, man hører.
Har Præsten prædiket godt, falder da Provsten (det er skrevet
1794) igjennem, har Præsten prædiket siet, er det dog ikke
Sted for Provsten at hæve sig paa Præstens Bekostning».
Det vilde dog være blevet vel meget, om han skulde have
gjort dette ved hver eneste Visitats, og det viser sig da og
saa, at han oftere har brugt den samme Tale. En enkelt
af hans Visitatser var af en ganske ejendommelig Beskaffen
hed. Kristi Himmelfartsdag 1809 maa der i Bergen have
blæst en frisk Søndenvind, og Bispen gik tidlig i Baaden,
man vidste ikke hvorhen. Ved Kirketid befandt han sig i
en Annekskirke 3 Mil N. for Bergen, hvor Gudstjenesten blev
holdt af en stakkels Kapellan, der ikke havde det bedste
Ord for sin Levemaade. Det var Biskopen om at gjøre at
faa ham befordret til det Stift, hvor han hørte hjemme, men
han var bange for Ansvaret. Nu kom han da aldeles uventet
over Manden. «Han var ordentlig», skriver han. «Hvad han
læste af Papiret var sundt og godt, ingen klagede, og han
fik Attest». Manden blev snart efter forflyttet.
Af Bergens Stifts Prester var der i Bruns Tid mange
gamle Mænd, og seiv de residerende Kapellaner var i Al
mindelighed ikke i sin blomstrende Ungdom. Det kan der
for ikke forundre os, at vi kun finder 2 Prester paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
