Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 19
ser følgende: «Finde, der levede og nu døde fra sine ad
skillige Tønder Guid, saae sig aldrig Leilighed til at an
skaffe, hvad ingen Sognepræst i Søekald kan undvære, Huus-
Baad, 1) kiøbte sig for Spotpriis en raadden Karriol. Fa
dingen og Sædet skruede han fast paa en aaben Bondebaad
og kiørte saaledes mirabile visn paa Havets Bølger, indtil
han nu JJ Aar gammel døde Straadød paa det faste Land.»
Før sin Død havde han dog gjort noget godt med sine Rig
dorame, idet han testamenterede Universitetet et Jordegods
i Daviken værd 4000 Spd. 2)
Niels Hertzberg fortæller, 3) at Brun aldrig persiflerede
unge Digtere med Tale om «Dunhager» o. desl. Om han
her har andre for Øje end Zetlitz, hvis faderlige Ven Brun
var hele sit Liv, og P. A. Heiberg, som han såtte stor Pris
paa, da denne var i Bergen i Aarene omkring 1783, er uvist.
Kt Sted ved Visitatsen i Lyster 1812 benyttede Brun
en af Svigersønnen Jens Rolfsen skreven Vise: «Af Klæder
andre bryste sig o. s. v.» i sin Tale til Menigheden, hvori han
dvælede iænge ved de norske Bønders Nationaldragt. Man
tør maaske sige, at Brun havde forholdsvis let for at tåge
sig af Ungdommen og binde den til sig, da hans Auktoritet
var altfor stor, til at nogen turde vove sig ham for nær, men
det maa dog altid blive til hans Ros, at Ungdommen kunde
finde sig vel i hans Selskab. Og til übetinget Ros maa det
blive ham, nåar det virkelig gik an for unge Prester i hans
Stift at begaa Fejltagelser, uden at de derfor tog Skade for
al Fremtid. Der er altid en Fristelse for den højt stillede
Mand til at lade det første Indtryk af et ungt Menneske, der
forløber sig, blive siddende som det bestemmende for hans
Fremtid, men Brun kunde glemme og tænke sig en Forbe
dring undtagen maaske hos Rationalister. Her er natur
ligvis ikke Tale om Lovovertrædelser, der maatte afbryde
*) En stor Baad med en overbygget Kohyt.
2) Budstikken 1817. 467.
3) Nationalbladet VIII p. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
