Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herren fremkalder betydelige Mænd i sin Kirke, nåar
han har Brug for dem, og netop i Tider, da meget ligger
nede i Kirken, finder vi gjerne enkelte Mænd, der rager
højt op over det almindelige. Vi tør frit anvende dette paa
Nordahl Brun, og om vi end maa sige, at Norge har ejet
grundigere og indsigtsfuldere Bisper, saa har vi neppe havt
nogen, der ved sin mægtige Veltalenhed og storslagne Per
sonlighed øvede en Magt og Indflydelse som han, og hvor
han befandt sig paa kirkeligt Gebet, øvede han den übetinget
til det gode. Dem af Norges Bisper, der tilhører Historien,
med hvilke han kan sammenlignes, er Pontoppidan og
Peder Hersleb. Ogsaa disse var Kampens Mænd, kaldede
til Strid mod det gamle, den forældede System-Kristendom i
vor Kirke. Omstændighederne var dem gunstige. De hørte
begge den nye Tid til, og store Ting fik de udrettet. Brun
var sat til at holde det gamle oppe mod den indbrydende
Nytids-Vantro. Det var en Kamp af et ganske andet Slags,
og Tiden var ham ikke gunstig. Han havde ingen Støtte
hos dens Mænd og blev af mange betragtet som antikveret
med Balle. Ogsaa paa en anden Maade var han sat ien
Vidnestilling. Under hans Episkopat regnet fra 1797
brød den pietistiske Menighedsbevægelse ved Hans Nielsen
Hauge frem. Det er vel umuligt at sige, hvilke Retninger
der af den kunde have udviklet sig, om ikke Kirkelæren
havde havt sine trofaste Forsvarere i Landet. Haugianismen
rev mange med sig, mange til Velsignelse, men den
manglede kirkeligt Syn. Det har været en Velsignelse, der
visselig blev erkjendt af de seende, at vor Kirke med dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
