Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordafal Brans Biografi.
34
at have ofret sig til Forfatter-Virksomheden. Fra hans Haand
og hans Trykkeri udgik en Mangfoldighed af Skrifter af
eksegetisk, homiletisk og utilistisk Indhold. Han er maaske
den norske Kirkes frugtbareste Skribent siden Reformationen,
men hans Bøger har neppe overlevet ham seiv, hvor meget
han end fulgte med Tiden og leverede Afhandlinger om Hus
flid, Agerdyrkning, Tugthusets Indretning, Brandsprøjter m. m.
’ D°a nu Xordahl Brun (1774) og Cammermeyer (1775)
optraadte i samme Kirke, synes der efter alt, hvad man kan
finde af samtidige Efterretninger, ikke at have været nogen
egentlig pietistisk Retning i Bergen. Det ligger nær at
antage, at alt har bøjet sig for den store Prædikant, der
allerede i sit 29de Aar maatte overstraale alt, hvad man hid
til havde hørt og kjendt i Byen. Seiv taler Brun enkelte
Gange om et «surmulende» Væsen, der engang var paa Moden,
men han omtaler det som noget, der ikke mere kjendes, og
der er intet, som tyder paa, at han har et Blik for Pietismen
som et kirkehistorisk Fænomen, som en nødvendig Reaktion
mod den gamle forstenede Orthodoksisme, Paa det Sted,
hvor man maaske mest skulde vente en Ytring af en saadan
Erkjendelse, den Prædiken hvori han 2 S. efter Paaske 1793 ] )
forkyndte Menigheden Mossins Død, findes ikke Spor deraf,
og i hans latinske Digt over Biskop Ole Irgens nævnes denne
som en ivrig Bekjæmper af Neologien, men hans ligesaa
ivrige Opposition mod Pietismen i hans Ungdom omtales
ikke. At Brun har kjendt til de pietistiske Bevægelser i
hans Barndom saavelsom de pietistiske Prester, der havde
virket før ham i Bergen, er en given Sag, men der er intet,
som tyder paa, at han, der var saa vidt forskjellig fra dem,
nogensinde har kjendt sig seiv i nogen virkelig Disharmoni
med dem. Har der været «opvakte» i de bergenske Menig
hec]er —og nogle faa af den herrnhutiske Retning var der
1 alle Fald"— saa har disse i Brun aldrig kunnet se nogen
Modstander, om han end dannede en Modsætning til deres
l) J. N. Brun: hellige Taler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
