- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
35

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 35
Maade at leve paa. Han har heller ikke i dem eller i Menig
heden i det hele søgt nogen Støtte. Dertil var han en alt
for stor Autokrat. Han sogte sin Støtte i Guds Ord alene
og vandt snart alle for sig ved sin henrivende Veltalenhed og
den enfoldige og kraftige Forkyndelse af det rene Evangelium.
Alt tyder hen paa, at Brun kun har kjendt Pietismen
som en surmulende Mode, der som andre Moder var fortræncrt
af et sundere Væsen, og at han har været übekjendt med
den som en Retning inden Kirken, der ved sin Subjektivisme
kunde blive farlig for den lutherske Orthodoksi og lede
over i Neologi eller Sektvæsen. Hvad han end har læst, saa
har det neppe været de polemiske Skrifter fra hine Dage, og
som den, der havde en Skræk for alt, som bar Præg af Kjed
sommelighed, har han vel heller tyet til Luther og Jesper
Brochmand end til Francke og Pontoppidan, nåar han søgte
Næring for sin Sjæl ved Prædiken-Læsning. Hans Salmedigt
ning minder ogsaa meget mere om Kingo end om Brorson.
Det har saaledes neppe faldt ham ind, at det var en Ret
ning, der engang havde været en Magt i vor Kirke, der nu
atter brød frem i de enfoldige Bondeprædikanter, for hvis
Liv, Gjerning og Fromhed han nærede den største Agtelse.
Brun holdt meget af den Bog, der paa en Maade blev Haugia
nernes Symbol, Pontoppidans Forklaring, men han var ikke
bange for at paapege formentlige Skjævheder iden 1), og han
vilde som Biskop neppe have taalt, at pietistiske Ejendomme
ligheder ophøjedes til Trosartikler, om det var kommet fra
nogen af hans Prester. Men hos de haugianske Bønder kunde
han ikke se andet end en kristelig Iver fra Livets Renhed og
Sandhed, og nåar der blandede sig Elementer i denne Iver,
som han fra sit Standpunkt ikke kunde godkjende, saa har
han neppe anset det som andet end en Mangel paa Klarhed,
der hos Bønder var tilgivelig. At Haugianismen ved at be
fordre Lægprædikenen kunde faa en aggressiv Karakter, har
neppe faldt ham ind. Han har visselig i det hele Væsen
x) D. Thrap i theol. Tidsskr. f. s. luth. Kirk. i Norge IX., 456.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free