Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 51
der bidrog til at «opvarme de gamle sindsrolige Borgeres
Blod», og at disse herved bragtes til «aabent og alvorlig at
udtale sig om den ikke altid gunstige politiske Forbindelse
med Danmark >. Biskop Brun har ikke hørt til disse < patrio
tiske Bannerførere», men han har tidlig under Krigen mær
ket, at en Stemning mod den gamle Forbindelse i Nodens
Dage arbejdede sig frem, og han har derfor gjort alt sit til at
styrke det svækkede Baand mellem Regjeringen og Folket.
«At vor Konge» skriver han til Cancellipræsident Kaas
7 Oktbr. 1809 << umulig kan gjøre mere for os end han
har gjort, at Danske haver anstrengt sig med frivillige
Gåver til Norsken langt over, hvad den ene Broder kunde
haabe af den anden; at Svenskhed, altid Nordmænd mod
bydelig, bør frygtes som den gule Feber, medens Sverige
herbergerer i sine Havne Britten, som tåger os Brødet fra
Munden disse vare de politiske Sentiments, vi have arbei
det og arbeide ind i Folkemassen.
vil det dog gjælde, i Vinter at fyldestgjøre Pøbelen: deraf
har Bergen endog forholdsmæssig mere end nogen anden By
og mindre Arbeide for den». Man ser saaledes, at det var
Troskab mod Kongen og Had mod Svenskerne, der var de
ledende Tanker i Biskop Bruns patriotiske Optræden ved
denne Tid, og om end den første ikke rokkedes under Kriti
ken over Forbindelsen med Danmark, maatte den dog i Læng
den lide derunder, medens det andet, Svenske hådet,
snart voxede sig fast i Befolkningen og slog dybe Rødder
baade hos høje og lave.
Om dette maaske ikke var den eneste Ytring af den op
blussende Nationalfølelse, der blev forstaaet i Datidens Ber
gen, var det uden Tvivl den, der blev forstaaet bedst. At
Fædrelandet i Nødens Tider maa paakalde Borgernes kraftige
Anstrængelser, forstod man godt i andre Dele af Landet,
hvor Licencefarten fra Slutningen af 1809 havde stillet større
Pengemidler til Borgernes Raadighed, medens Bergenserne,
der maatte tære paa sine i 1801 —7 optjente Rigdomme,
mente, at de kunde holde sig tilbage. Det kostede Møje at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
