- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
67

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niels Hertzberg. 67
mest bekjendte. Ham skylder man ogsaa den livfulde Skil
dring af Hertzbergs Personlighed, hvori Digteren har føjet
sine egne Indtryk til Læsningen af sin Lærers Selvbiografi.
Han kalder ham »en stærkt udpræget Karakter af den filan
tropiske Skole, et af dens dygtigste Eksemplarer» og
mener visselig med fuld Ret, at der neppe er nogen i vor
Tid (1867), som ligner ham 1). Af Filantroperne var der meget
at lære for den praktiske Evangeliets Mand, og nåar han
holdt sig fri for deres Overdrivelser, har det sin gode Grund
"\, at Evangeliet altid blev ham Hovedsagen, og der er intet
Tegn til, at han nogensinde tog det let med sin pastorale Gjer
ning, hvor mange og hvor mangeartede end hans Interesser
var. Han maa have forstaaet at bruge Tiden saaledes, at
ingen Time blev spildt, og vi maa forbauses over alt det,
han fik udrettet, og han bragte det til en vis Dygtighed i
alt, hvad han foretog sig 2). Han var Snedker og Drejer, for
færdigede Barometre og Thermometre, Elektrisermaskiner og
Planiglobier, var idelig paafærde med at bestige Fjeldtoppene
og maale deres Højder. Han drev paa Astronomi og for
sømte aldrig sine meteorologiske lagttagelser, ligesaa lidt som
sin Have og sine Potetagre. Hertzberg beklager, at Om
stændighederne ikke tillod ham at foretage synderlige For
bedringer paa sine Prestegaarde. Jordskredene 1793 og Un
dervisningen af hans private Disciple berøvede ham Penge og
Tid i Kvindherred, men han fik dog her opsat 2000 Alen
Stengjærde. 2 Aar efter hans Ankomst til Xingservik, blev
hans Huse ødelagte af Orkanen, Juledag 1806, og han maatte
ogsaa her have unge Folk i Huset til 1814 3). Man skulde efter
dette tro, at Naturvidenskaberne, unegtelig hans første Kjær
lighed, der drev ham som ung Student ud paa Landmaaling
og som Prest ind til Kliniken paa Fredriks Hospital, maatte
have optaget den Del af hans Læsetid, som hans Embede
levnede ham, men det har ikke været saa. Han var en ægte
1 ) Hauch: Minder 88.
2) ibid 84.
3) Morgenbladet 1829 No. 287.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free