Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Hertzberg.
74
«Makulatur», og maatte nu ty til Fattigvæsenet 1). Stort maa
Arbejdet have været, og lempelige Midler har neppe for
slaaet, nåar man betænker, at Krigen 1808 maa have gjort
mange til Krøblinger og Enker, samt at Røldal, der ligger
nær ved Kingservik, vel da som senere har huset mange Bet
lere. At Fattigvæsenet har skaffet Hertzberg meget Arbejde,
kan ses af, at han 1827 bad Storthinget om Hjælp til at faa
sine 12 Aars Regnskaber for Fattigvæsenet i Orden.
Ved «Kirkedisciplin» forstod man i Begyndelsen af vort
Aarhundrede noget ganske andet, end man tænkte sig ved
Udtrykket «Kirkens Disciplin» et halvt Aarhundrede tidligere.
Ved denne forstod man som bekjendt det aabenbare
Skriftemaal, og skjønt dette i Slutningen af sin Levetid nær
mest blev betraget som en Straf, havde det dog sit Ud
spring fra Kirketugtens Ide. Om at gjenoptage dette var
der naturligvis ikke Tale. Det var en af de Udvækster i
Kirkeiivet, som den rationalistiske Kritik fik bortvejret med
Tamperiet i Skolen, Pinebænken og Gabestokken i Krimi
nalretten. Tiden var imidlertid stærkt optagen af Opdragel
ses-Væsenet, og man lovede sig meget af Reformerne paa
dette Gebet. Den «Kirkedisciplin», man havde saa travlt
med, hørte ogsaa herhen. N. M. Petersen antager 2) visse
lig med Rette at Bastholms «gejstlige Talekunst» har bi
draget til at skaffe megen Raahed bort fra Prædikestolen,
men man skulde næsten tro, at den havde flyttet sig til
Menigheden, nåar man i den efterfølgende Tid støder paa de
mange Vidnesbyrd om Bispers og Presters Iver for det ud
vortes Politi ved Gudstjenesten. Nordahl Brun beklager sig
i sin Visitatsbog paa to Steder Tysnæs og Sund over,
at der var «Pøbel» i Kirken, der ikke holdt sig stille under
hans Tale, og man fristes til den Tanke, at Uorden ved Guds
tjenesten ikke har hørt til Sjeldenhederne. Man gik tildels
for vidt i sine Fordringer, nåar man tænkte sig en Dom
*) Budstikker! 1820, 709—12.
2) N. M. Petersen: Bidrag til den danske Litteraturs Hist. V, a, 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
