Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Hertzberg. 77
villet, at hans Kirke skulde have et Vidnesbyrd om, hvad
han var, hvad han prædikede, og hvor tro han var sin Frel
ser og sin Bibel. Har han maaske havt sine Øjeblik af Frygt
for, at Eftertiden skulde mindes ham alene i Forbindelse med
Apothek, Elektrisermaskiner og Barometrer Han har i
saa Fald sørget vel for, at dette ikke kan ske. Men har vi
end her det evangeliske Indhold af Niels Hertzbergs Prædiken,
saa har vi dog neppe i dette Arbejde det virkelige Billede
af hvad denne ejendommelig begavede Landsprest var som
Prædikant. De Prædikener, han holdt for sin Menighed, var
visselig ikke i Almindelighed skrevne for at læses saaledes
som denne Pintseprædiken men de var nok næsten uden
Undtagelse skrevne og lærte udenad. Hans Hukommelse var
skarp og tidlig øvet under grundigt Latin-Studium. Han an
saa det for en pastoral Pligt at lære Prædikenen udenad, men
den, som i en Aarrække har giort dette, er ikke mere bun
den til hvad han har skrevet, men vil, idet han følger de
skrevne Ord, med Lethed indføre en og anden ny Tanke,
der gives under Udførelsen. Der er vist faa Landsprester
fra hin Tid; der i den Grad har forstaaet Bønderne, som
Niels Hertzberg. Han havde maaske et Sidestykke i den
første Nordlandsbiskop, Mathias Bonsach Krogh, men denne
indtog ikke før paa sine sidste Dage Hertzbergs evange
liske Standpunkt. Det var vel denne inderlige Forstaaelse,
langt mere end de store Tjenester, han ydede ved sin
Lægevirksomhed, der laa til Grund for det uafbrudt gode
Forhold, hvori han i 57 Embedsaar levede med sin Almue.
Men denne Forstaaelse maa da vel ogsaa have givet hans
Prædiken dens Karakter. Uden egentlig Veltalenhed maa
han efter to højst forskjellige Biskopers Vidnesbyrd have havt
en ejendommelig Gave til at udtale, netop hvad der kunde
slaa an til Menighedens Opbyggelse og Oplysning. Biskop
Brun siger om hans Prædiken 27 Juli 1800, at den vistnok
blev holdt uden Veltalenhed, medens den havde noget vist
tiltrækkende («alm nescio qva svavitate»), var fuld af kraf
tige Beviser og ypperlige Taleformer (idictis pahnariist>),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
