Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Hertzberg. 81
som Pavels og Hersleb var ikke istand til at forståa Merlin
gen. Den første misbilliger, at en Mand, hvis Bolig vilde
blive überørt af Krigens Rædsler, vil fremkalde den over de
Egne, der laa udsatte for Fienden, Hersleb fandt «det
morderiske Forslag» patriotisk og konsekvent. Ingen af dem
har vel kunnet tænke sig, at den livlige Mand kunde komme
med noget, der ikke var alvorlig ment, i Tider saa kritiske
som disse. Hertzberg siger seiv, at han ved Forslaget vilde
stoppe Munden paa de «exalterede og excentriske Storthings
mænd», der «for Alvor vilde, at Norge skulde spille Solo og
staae paa egne Been» 1). Her har han vel ogsaa havt sine
Tanker henvendte paa en anden, nemlig sin kjære Biskop i
Bergen, hvis «excentriske og exalterede» Brev af i Oktbr. 2)
han nylig maa have modtaget. Han havde tidligere paa
Aaret i en anonym Brochure udtalt sig som de «exalterede»
Landsmænd og med sin Biskop bidraget til at sætte Bergen
serne i Fyr og Flamme 3), men da han fik se Tingene, som
de var, kom han snart til Erkjendelsen af Foreningens Nød
vendighed og stemte derefter. Det gik imidlertid smaat med
Kjærligheden til den nye Forbindelse hos de Mænd, der
havde været begejstrede for Selvstændigheden efter Program
met paa Ejdsvold. Der dannede sig af dem en Opposition,
der med Aarvaagenhed og ikke altid uden Mistænksomhed
gav Agt paa ethvert af den nye Konges og hans Regjerings
Skridt. Oppositionspressen Nationalbladet var fuldt af
de voldsomste Angreb paa dem, der ansaaes for «svensk-sin
dede», og der skulde næsten Mod til at bære en svensk Or
den. Til disse mistænksomme Patrioter hørte ikke Niels
Hertzberg, og skjønt han seiv jævnlig skrev i Nationalbladet,
indrømmer han, at der i dette findes «Uhumskheder» 4). Han
hørte derimod til dem, der stod paa Vagt, navnlig nåar det
gjaldt Nationens «Palladium», Trykkefriheden, om hvis Værd
r) Autobiografi 243.
*) s. o. S. 58.
3) Autobiografi 200.
4) Nationalbl. XVIII, 367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
