- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
90

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Claus Frimann.
90
«han kun sjelden kunde samles med en Ven. som han i litte
rær Henseende kunde kalde en beslægtet Aand» 1). Det kunde
vel ikke være anderledes. Med Dampskib bruger man nu
26 Timer paa Rejsen fra Bergen til Daviken, paa Baad
kunde man vel bruge baade 1 og 2 Uger. Havet langs
denne umilde Kyst er alt andet end en Idyl, og den, som
har sejlet over Sognehavet og pløjet Bølgerne ved Kinn og
Bremanger, vil mindes det længe. Saadan Rejse gjorde man
ikke uden Nødvendighed for at besøge Davikens Prestegaard,
hvor lønnende end Besøget kunde være. Men havde man
fundet en Hvilestund i Davikens Birkelunde og levet nogle
Dage med den rige Mand i Claus Frimanns vel stelte Preste
gaard, saa kunde man nok bære med sig et Indtryk af,
at det var alt idel Dejlighed. Saaledes har Welhaven baaret
Mindet om den gamle Digter og hans skjønne Hjem til Efter
verdenen, og det er let at forståa, hvor uudsletteligt et Ind
tryk den I3aarige Bergens-Gut med det livlige poetiske Ge
myt har kunnet modtage af hvad han saa hos den gamle.
Ikke mindre forstaaeligt er det, nåar et saadant Barndoms-
Indtryk udfolder sig hos Manden til et dejligt Billede, der
stilles frem for et modtageligt Publikum. Og Billedet er blevet
staaende. Man har kun set i ham en Pryd for vor Littera
tur, medens han som Jubellærer i vor Kirke kun lidet er be
mærket.
Da Sælø-Presten Peder Nielsøn Harboe døde 1702, levede
14 af de 28 Børn, han havde havt 2). Datteren, Anna Har
boe, var da gift med Claus Frimann, der 1709 flyttede fra
Davikens resid. Kapellani til Svigerfaderens Sognekald, hvori
han døde 1715. Enken, der sad igjen med 9 af sine 13 Børn,
blev snart efter gift med Eftermanden i Kaldet, Søren Mad
sen, der døde 1742. Efter ham kom Burchardt Henrich
Martini, der fik Epilepsi paa Grund af de haarde Sørejser og
formodentlig maa have været dansk, siden Biskop Bornemann
>) Welhaven: Saml. Skr. VI. 207.
2) S. o. S. 63.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free