Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann. 101
Det hændte kun 2 Gange i Biskop Bruns Tid, at Al
muen klagede over rationalistiske Prester. Der var ikke Haugi
anere i de to Menigheder, men det var vel overalt Tilfældet
i Bergens Stift, at Almuen holdt fast ved sin gamle Tro med
de gamle Andagtsbøger og Kingos Salmebog. Den ene af
de klagende Menigheder var Kingserviks, hvor Kapellan Lau
rits Rodtwitt prædikede Rationalisme i Ledigheden efter C.
B. Rørdam (f 1802), den anden var en af Davikens Anneks-
Menigheder, hvorfra en af 13 Bønder undertegnet Klage blev
indsendt over Claus Frimann 23 Juli 1798. Den gik ud paa,
at han havde negtet at rejse til syge med Sakramentet, neg
tet at døbe Børn, nåar de kom til Kirken, negtet Jordfæstelse,
nåar eler ikke kunde betales, negtet at forrette Brudevielse
ved Annekskirkerne, hvorved «de res egen Kirke er i
For agt» og endelig, at han ikke havde «villet nævne, nåar
de gik til Alters hvad de annammede under Brødet og Vinen».
Klagen indeholder intet om, at Frimann «vilde tælle som i
Danmark Tiende paa Ågeren og have den hjembragt 1 Straaet»,
men dette maa rimeligvis være forebragt paa et højere Sted,
da det blev Anledning til Tiendeforordningen af 31 Juli 1801 1).
Biskop Brun vilde ikke overtale sig til at tro paa disse haarde
Anklager, men antog dem grundede i «Bøndernes vrange Be
greb om visse Bi-Omstændigheder». Han kunde dog for
Bøndernes Skyld ikke lade det blive ved en Erklæring, men
raadede Frimann til at indkalde Klagerne for Forligelses-
Kommissjonen og inden 2 Maaneder meddele Resultatet.
Biskopen slutter sin Skrivelse 2) med disse Ord: «Jeg haaber
mig saa meget sikkrere befriet fra denne Übehagelighed, som
jeg ikke kan tænke mig saa stor Contradiction mulig, at den
saare hældige Almuens Sanger Frimann, ikke ogsaa skulde
være den sande Almuens Mand og at den samme korrekte
Religions Sanger skulde blive skyldig i de paaankede høist
skurrende Anomalier». Frimann havde imidlertid af sig
seiv grebet til det Middel, Biskopen tilraadede, og allerede
’) 111. Nyhedsblad 1858 S. 94. P
. O. Bugge til Carsten Anker II Decbr. 1812.
2) af 1 Aug. 1798.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
