Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann.
104
Religionslære fremsat i en ikke alene ren, men i en passende
Form, 2) Ungdommens Oplysning og Forældrenes Børneop
dragelse, 3) Gjensidig Kjærlighed mellem Lærer og Menighed,
4) god Kirkeorden, 5) sande Kristendomsdyder» 1 ). Under
dette kunde man jo faa meget ind af begge Slags, og ved
Sammenligning med de oven nævnte Visitatsprædikener maa
man faa det Indtryk, at han har prædiket anderledes for Pa
vels end for Brun. Dette er det sidste, vi hører om Claus
Frimann som Prædikant, da hans Manuskripter ikke er op
bevarede.
Vi har troet i Visitatsprædikenen 1807 at kunne finde
et Vidnesbyrd om, at de alvorlige Begivenheder i 1798 —99
ikke var blevne uden Virkning for Claus Frimanns pastorale
Forhold til sin Menighed, og at de maa have virket dybt
paa ham, kan maaske ogsaa sluttes deraf, at han nu »hængte
sin Harpe bort». I Aarene 1790 til 1797 havde han skrevet
meget, men saa holdt han næsten ganske op, og man finder
efter ham kun et Digt i 1804, et i 1807 og et i 1809 samt
et og andet fra hans høje Alderdom, hvoraf de fleste visse
lig fortjener den Ros, der blev dem tildel. En medvirkende
Aarsag til, at han holdt op med at skrive, tør man vel ogsaa
finde i hans Valg til Provst i Nordfjords Provsti 5 Decbr. ißco.
Det er atter et Vidnesbyrd om Biskop Bruns højsindede
Tænkemaade, nåar han saa snart efter det bedrøvelige Ind
tryk, han fik af Manden i 1799, kunde ophøje ham til en
Stilling, som dengang var i fortjent Anseelse. Det er tidli
gere anført, at han var den sidste, som Brun anbefalede til
Ridderværdigheden. I sit Brev til Cancelliet af 12 Oktbr.
1811 skrev han til Slutning: «Jeg vidste ikke og veed endnu
ikke, om det var passende at anmelde noget gammelt saasom:
En Claus Frimann Sogneprest til Daviken, hvis Celebritet
som Norges første lyriske Digter var offentlig bekjendt, men
nu forældet. Olding allerede synger han vel ikke mere, men
hans mesterlige Almuesange vedblive endnu at virke god
J ) Pavels Dagb. B—9 Aug. 1820 (Mskrpt. i Rigsarkivet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
