Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann. 107
mann, der døde barnløs paa Frimannslund 1843, efterladende
sig den for hin Tid betydelige Formue af 51000 Spd., hvoraf
Halvdelen nu kom tilbage til hans Faders Slægtninge, hvis
Fædrene-Ejendomme som anført var Begyndelsen til
Frimanns Formue.
Af Anekdoterne om Claus Frimann er vel de fleste knyt
tede til ham som «Sildepresten». Asbjørnsen fortæller en af
dem saaledes, at Frimann under sin Prædiken mærkede paa
Almuens Uro, at der var Sild i Fjorden. Da han kom ned
af Prædikestolen, kom hans Gaardsgut til ham med de Ord:
«Far, Far! Silden staar i Fjorden, skal vi ikke kaste?»
hvortil Frimann svarede: «Skam faa mig, har jeg ikke staat
og tænkt paa det hele Tiden». Vi har hørt den i en anden
Form, at Frimann stod paa Prædikestolen og saa ud i Fjor
den Silden stime ind, hvorpaa han afbrød sin Prædiken med
de Ord: «nu kommer Silden, Børn, nu holder vi op for idag».
Dette sidste kan ikke være rigtigt, hvis det var i Daviken,
da man fra Hovedkirkens Prædikestol ikke har Udsigt til
Søen. Andre Anekdoter drejer sig om hans Forhold som
Forretningsmand, og vi skal ikke her gjentage den, som As
bjørnsen meddeler om Bonden, som vilde bygsle. Derimod
fortaltes i Bergen af en for ikke længe siden afdød Kjøbmand
en, der er ganske fornøjelig. Frimann havde sendt ham en
Sildeladning, men da han fik Opgjør, forekom det ham, at
Kjøbmanden ved Sildens Omlægning havde givet ham for knapt
Maal, og han beklagede sig herover i sit Brev til ham. Kjøb
manden sendte ham til Svar hans egne Slutningslinjer af «en
Skrædders Sang»: 1 )
«Hvo har ej sin Sax,
Hvormed i sit Slags
Lidt udenfor Maalet han klipper?»
Andre Anekdoter handler om Frimanns Rædsel for Sø-
Ormen, hvorfor han altid førte Bævergjæld med sig til Be
skyttelse. Da de engang troede at møde den, og Klokkeren
[ ) Cl. Frimann: Poetiske Arbejder I, 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
