- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
108

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108 Claus Frimann.
mindede om, at «den, Gud vil bevare, er uden al Fare»,
sagde Frimann: «det er ikke at lide paa, op med Bæver
gjælden!» Denne Rædsel har han rimeligvis medbragt fra
sine Kapellan-Dage hos Hans Strøm. Søndmøre raaa være
Sø-Ormens Yndlings-Tilholdssted efter hvad man baade fra
forrige og dette Aarhundrede kjender til. Hans Strøm var
stærk i Troen paa dette «monstrum som han
nogle «faa Gange» havde set 1 ), dog ikke saa tydelig, at hau
havde dannet sig noget Billede af det. Derimod saa han sig
ved at sammenholde sine egne Syner med andre Folks For
tællinger istand til at levere de bekjendte Billeder til Pontop
pidans «Norges naturlige Historie» 2). Der er vel ingen Tvivl
om, at Sø-Ormen ofte har været paa Tale i Hans Strøms Hus,
og at Historier, Claus Frimann kan have hørt i sin Barndom
paa Sælø, her har faat sin Bekræftelse ved den store Natur
forskers Vidnesbyrd.
Det er tilstrækkelig omtalt i det foregaaende, at Claus
Frimann som Digter nød den Lykke altid at høste Ros for
sine Frembringelser. Ganske üblandet skulde dog ikke denne
Lykke blive. Ved Nordahl Bruns Død sang alle Datidens
Digtere i vort Land i Kor ved hans Grav, men den /oaarige
Frimann blev taus lige til 25 Oktbr. 3 Maaneder efter
Biskopens Død, da han lod trykke et længere Sørgedigt 3).
Han siger her: «Hvo er da den, som Meer’ end jeg dit
Venskab skylder?» men beklaget, at han kommer «for silde»,
da hans Minde allerede «staar saa skjønt i Noras Pantheon».
Han tilføjer derpaa en Tak til de «Mænd, Brødre», der har
sunget, og fortsætter:
»Ja Mænd kun ønsked’ han og det var Du min Sagen!
«Og det var du min Rein! men synge Nordahl Brun
«Hvor tør Du driste Dig, som bær paa Drengehagen
«Kun Foraars Kyllingens den gule bløde Dun?»
x) Strøm: Søndmøres Beskrivelse I, 207.
2) Pontopp.: Norges nat. Historie 11. 318. 23 ff.
3) Rigstidenden 1816 No. 86.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free