Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Daniel Baade.
114
tisk Prædiken over 2 Kor. 5, 15. «visselig den bedste Prædi
ken jeg har hørt, siden jeg forlod Bergen:. I dette Vidnes
byrd har vi Mandens Standpunkt, da det er bekjendt nok,
at Biskopen paa sine Visitatser i Almindelighed og maaske
paa denne Visitatsrejse 1 Særdeleshed med Alvor bemærkede
Presternes Forkyndelse af Kirkelæren. I en senere Erklæ
ring af 29 April 1809 siger Biskopen fremdeles om ham,
at «han er blandt Stiftets Provster saa ganske den første, at
han aldeles qvalfficerede sig til Amtsprovst, om og nåar denne
Indretning blev muelig hos os . Som ovenfor antydet havde
han en ikke ringe Interesse for Xaturvidenskaberne, og det
var især Sødyrene og Botaniken, han beskjæftigede sig med.
Paa Kirkerejserne vakte han Bøndernes store Forundring, nåar
de lagde til Land, og Provsten straks gav sig til at grave i
Stranden. I Botaniken synes han mere at have havt prak
tiske Formaal for Øje end de videnskabelige Granskninger
i Modsætning til sin Lærer Gunnerus, Allerede da han var
Prest i Danmark, vandt han en Prismedalje for Behandling
af en landokonomisk Gjenstand, i Borgund anlagde han en
stor Have, og et af de faa Skrifter fra hans Haand handler
om Dyrkningen af Havevækster nordenfjelds. Ved at ind
stille ham til at udmærkes med Danebrogsordenen (1810) skriver
ogsaa Biskop Brun, at han under Kornmangelen i Krigstiden
havde gjort sig megen men desværre frugtesløs Umage
for at finde en spiselig Mose-Art. Han var 1 en Aarrække
Formand i det søndmørske Landhusholdningsselskab og blev,
da han frasagde sig Posten (18 16), Selskabets Æresmedlem.
At en saadan Mand maatte være Medlem af det topografiske
Selskab og Selskabet for Norges Vel siger sig seiv.
Fordringerne til Skolevæsenet var ikke store i hine Dage,
men der blev dog paa sine Steder gjort noget. Borgunds
Prestegjæld var 1 dette Stykke fortid for de fleste. Ved Visi
tatsen& 1767 bemærker Biskop Arentz, at Menigheden var
•særdeles vel oplyst», og «Kaldet vel forsynet med gode
Skolemestere» 1 ). Det var uden Tvivl den ærværdige Provst
x ) Theol. Tidsskr. f. d. luth. K. i Norge X. R. VI, 145-46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
