Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland. 135
anden Optegnelse har om hans Studenterliv end den oven an
førte fra det pædagogiske Seminarium. Han var jo en fattig
Bondeson, højt begavet, flittig og arbejdsom. Han har maattet
søge sin Underholdning paa den almindelige Vej. Han var
ærgjærrig og har neppe været fri for den Mistænksomhed
og Frygt for at blive overset, som vel ikke er nogen Ejen
dommelighed for norske Bondesønner, der ser sig hensatte
i en Klasse af Folket, hvor de ikke med det samme føler
sig hjemme. Har man ikke nogen Optegnelse herom, saa
findes der dog i den Bog, hvormed han først optraadte i
Litteraturen, «Ha Ido r Smeks Til drag els er» en Skitse,
der synes at bære Præg af hvad Forfatteren seiv har oplevet.
Den skildrer en kundskabsrig ung Mand, der altid har levet
af Velgjerninger, bliver Huslærer hos en Kammerherre, er
kjender sin Ukyndighed i hvad der hører til den finere Sel
skabstone, rødmer over sin Klædedragt og indlader sig aldrig
i Samtale med Damer «for ikke at berøve dem nogen bedre».
Han faar nye Klæder, men ikke noget andet Væsen, «paa
det ingen skulde mærke, at denne Forandring har gjort Ind
tryk paa ham. Han hader Kryberi og Smiger, og Frygten
for, at man skal lade ham føle sin obscurité, gjør ham taus
og tilbageholden». Hans Taushed fremkalder Mistanke til
hans Karakter, og han ender i Fortvivlelse efter at have ladet
falde et Ord om, at han mangler «Opdragelse» a). Vi tør
antage det for rimeligt, at denne Skitse af hans «Fætters»
Ungdomsliv indeholder Momenter af hans eget, at hans Liv
i Kjøbenhavn ikke har været meget lykkeligt, at hans egen
Karakter heri har havt mindst ligesaa stor Del som hans
danske Omgivelser. Han lader «Fætteren» være taus «af
Modestie og Ambition», og af denne sidste havde han seiv
sit hele Liv en god Del, men det synes at have varet en
Tid, før han tog Sigte paa et bestemt Maal. Han havde
vundet en Prismedalje for en theologisk Afhandling og leve
rede snart efter (November 1805) et originalt Bidrag til
x) N. Wergeland: Haldor Smeks Tildragelser I, 39. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
