Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland
142
Opfindsomhed, nåar han byder ham de 800 Rdlr. der var
ham tilkjendte, som Belønning, for at holde op med sine Ar
tikler. Han henskyder sig derhos til Selskabet for Norges
Vel, der har Skylden for at Verket er udkommet, minder ora
Kongens og Medborgeres Bifald og erklærer, at «Recensjonen
seiv er af den Beskaffenhed, at den ikke kan besvares» 1).
Dette var et yderst uheldigt Skridt. Det gav Anledning til
at Forhandlingerne om Udgivelsen af «Mnemosyne» og
Wergelands Forhold under disse blev offentliggjorte, saa det
klart nok viste sig, at Skylden for Offentliggjørelsen af Skrif
tets skarpe Udfald var hans egen. Det var uundgaaeligt, at
saadan Fremfærd maatte præge sig i Erindringen hos Mænd
som Grev Wedel og Biskop Bech, der begge var Medlemmer
af Komiteen, og begge kunde faa stor Indffydelse paa Werge
lands Fremtid. Det viste sig ogsaa snart, at Ørsted i Norge
havde mange Meningsfæller, og at «det berettigede i hans
Kritik fandt almindelig Anerkjendelse i Norge» 2). En an
den Forfatter søgte at komme Wergeland til Hjælp, men
det blev kun med at undskylde ham som «en ung Mand
af gode Indsigter», men uden Øvelse som Skribent. Han
finder Ørsteds Bemærkninger rigtige, men betragter Werge
lands stærke Ytringer om Normændenes Føle!ser af Kræn
kelse som «Drømmebilleder, avlede i den Heftighed, der
river Forfatterens koldere Overlæg med sig». Han har ikke
ment det saa ilde, men mangler Fremstillingsevne, har ikke
tilbørligen brugt Filen og har ikke havt tilstrækkelig Tid til
sit Arbejde 3).
At det var patriotisk Begejstring, der bragte Wergeland
til at skrive «Mnemosyne», er sikkert nok. Imidlertid havde
han ogsaa hermed en Tanke om sin egen Fremtid, og det
var ikke urimeligt, at han som en af de mest fremragende
norske Theologer, der i den senere Tid var udgaaet fra
:) Nyeste Skilderi af Kjebenhavn 4de Febr. 1812.
2) A. S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Hist. I, 265.
3) Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 14de April 1812.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
