- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
147

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nikolai Wergeland. 147
om det ikke mere er blant de gamle orthodokse Prester
end blant de unge Rationalister man har at søge Haugianis
mens væsentligste Modstandere i hine Dage. En og anden
Rationalist kunde vistnok finde sig dømt af Haugianernes
Lære og deres stærke Ho Iden paa Pontoppidan, men de al
vorligere iblant dem maa jo ogsaa have set de skjønneste
Frugter af sin egen Moralprædiken i deres ustraffelige og
rolige Liv, der vistnok paa mange Steder dannede en stærk
Modsætning til Omgivelserne. Ligeledes maa det siges, at
Wergeland i den korte Afhandling har givet et Slags Pro
gram for den Virksomhed, han senere skulde udfolde som
Prest, Forfatter og Statsborger. Han finder Anledning til
at udtale sig om Haugianernes alvorlige sædelige Liv, der
gjør ham tilbøjelig til at «tro, at de med Tiden kan blive
Norges Qvækere», der ved sit strænge Alvor kunde blive
Eksempel for sine Omgivelser. Det er den vordende rationa
listiske Moralprædikant, som taler. Derhos ser han i dem
Beviser paa det højere Trin af Kultur og Oplysning, der ud
mærkede mange af Norges Bønder, thi den, som virkelig
lever i Raahed, er «uduelig til alt Slags Sværmerb. Lige
som de fremstod der, hvor Bønderne i Norge maatte antages
at staa højest, saaledes gjorde de mener han, men neppe
med Rette ingen Fremgang, hvor den virkelige Raahed
hersker. Det er jo ganske naturligt, at Wergeland har tåget
den nationale Ophøjelse af den norske Bonde med sig fra
sine Studenterdage, om ikke allerede fra Skolen, og hvor lidet
Bondeven han end senere blev, har han dog ved sin litterære
og politiske Virken mer end de fleste bidraget til at opelske
den nationale Selvfølelse og den sentimentale Dyrkelse af
«Odelsbonden», der har været i en væsentlig Grad bestem
mende for vor politiske Udvikling. Naar Wergeland med
sit rationalistiske Syn og sin nationale Følelse behandlede
Hauges Venner med Agtelse og gav Presterne Skylden for
deres strafværdige Opsætsighed, er det meget rimeligt at han
til en vis Grad har vundet deres Kjærlighed, hvor lidet de
end kunde føle sig opbyggede ved hans Forkyndelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free