- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
151

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nikolai Wergeland. 151
Wergeland vil leve i Historien som Ophavsmand til Be
nævnelsen «Storthing» l ). Det er ovenfor antydet, at han
ved sin senere Optræden maaske uden seiv at tænke der
paa fik en Hoved-Andel i Skylden for den stærkt frem
trædende Dyrkelse af «Odelsbonden», men paa Ejdsvold op
traadte han ingenlunde som Bondeven, uagtet han var For
samlingens eneste bondefødte Prest. Kristian Fredrik ud
taler sin Forundring over, at han talte for Adelskabets Ved
bliven, «et Princip, han som det synes har lagt sig til her,
hvor han er paa Adelens Parti» 2 ). Det er dog ikke saa
ganske sikkert. Wergeland var kommen bort fra sine gamle
Traditioner og var utvivlsomt allerede begyndt saa smaat at
stræbe mod Højden. At han allerede var temmelig dybt
inde i Tankerne om Klasse-Forskjellen og dens Krav, viste
han ved sin lange Tale mod den übetingede Værnepligt, der
efter hans Mening vilde skade Moraliteten, da den ikke kunde
tænkes uden i Forbindelse med Stillingsret. Han ansaa Fri
hed for Værnepligt for et Slags «Borgerprivilegium» for Kjøb
stæderne og Embedsmændene, medens «Bondesønnen ene
kunde tjene Staten med sit Legeme», og «intet andet be
gjærede end tilstrækkelig Pleie og ingen Hunger at lide» 3 ).
Det vilde vist være meget fejlagtigt, om man vilde antage,
at han havde lagt sig til saadanne Anskuelser i den aristo
kratiske Omgangskreds paa Ejdsvold. Han har vist havt
dem længe. Man sporer dem allerede i hans oven omtalte
for Haugianerne (1806). Han tåger jo ikke paa no
gen Maade de forfulgte Bønders Parti, men optræder med
en umiskjendelig Beskytter-Mine og fordrer ikke andet af
Presterne end, at de skal behandle dem med den Agtelse,
man skylder Børn.
Der er al Grund til at tro, at Wergeland indtil 1814 har
staaet paa en god Fod med sin Menighed i Kristiansand,
1 ) Fortrolige Breve fra Eidsvold 92.
2 ) Christian VIII Dagbog 7 s 18 1.4.
3 ) Rigsforsamlingens Forhandlinger IV, 78 —84.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free