- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
152

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nikolai Wergeland.
152
hvor han blev højt skattet som Fædrelandsven og idet
mindste af adskillige som Prædikant. Efter hans Hjem
komst fra Ejdsvold blev det anderledes, og han maa straks
have tænkt paa at komme bort, thi allerede ste Oktober
1814 indgav han Ansøgning om vor Frues Sognekald i Thrond
hjem 1). Hvad nu end Grunden har været, saa maa det an
ses for sikkert, at ingen af Rigsforsamlingens Minoritet havde
paadraget sig en saa stor og almindelig Uvilje som han 2).
Ude i Landet synes det, som om han blev betragtet som et
Slags Parti-Høvding. Da Kong Kristian Fredrik 30te Juli
18 14 havde befalet, at de diplomatiske Noter der var afgivne,
skulde oplæses fra Prædikestolen, skrev Biskop Brun, at
Bønderne vilde søge en Forklaring af de oplæste Doku
menter i Prestens Hus, «men» føjer han til «i Bergens
Stift vil denne neppe blive iri modum Wergelands 3). Brun
stod i nær Forbindelse med de bergenske Ejdsvoldsmænd, og
man maa efter denne Fremhævelse af Wergelands Stilling,
antage, at seiv Mænd som Christie og Motzfeldt har anset
ham for en Hovedmand og maaske for den farligste af dem
alle. At han efter Hjemkomsten til Kristiansand med sine
Meningsfæller maatte taale en «piinagtig Miskjendelse som en
udskreget fordømt Sekt i norsk Politik» 4), er under disse
Omstændigheder ganske rimeligt. Der havde været noget
hidsende ved Wergelands Optræden paa Ejdsvold, idet den
havde et stærkt Anstrøg af det personlige, og han ved alle
Anledninger fremkom med Ytringer imod Prindsen, som var
saa højt skattet og beundret af høje og ringe over det hele
Land, hvilket han maatte vide. Paa den anden Side maa det
indrømmes, at Wergeland, der var sig en redelig Stræben
bevidst, følte sig og vel ogsaa blev miskjendt af den Befolk
ning, der havde løftet ham saa højt. Han havde gjort vel
v) Kirkedepartementets Arkiv (Rigsarkivet).
-) M. Birkeland i Morgenbl. 1868. 40.
3) J. X. Brun til Statssekretær v. Holten 13de Aug. 1814.
4) N. Wergeland: En politisk Tale til det norske Folk. Kristian-
sand 181 4. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free