Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Nikolai Wergeland.
sin Karjol og kjørte til Nabosognet. Dette Træk er
betegnende nok, om man ikke af hans hele foregaaende Op
træden kunde vide, at man i ham havde den myndige Mand,
der altid vilde imponere og følte sig kaldet til at byde og
raade. Det heder ogsaa i Datterens Skildring, at han «øvede
übetinget Magt over hele sin Omgivelse, der mødte ham med
übegrændset Underkastelse og Lydighed» l). Der var ved hans
Person noget frygtindgydende 2), der gjør det forstaaeligt, at
han fik Modstandere baade i sin Menighed og i sit Provsti.
Han var af Naturen selskabelig 3), men det er vel ikke urime
ligt, at den megen Strid, hvori hans bedste Aar gik hen, har
fremkaldt Forandring hos ham i dette Stykke, ikke mindre
end Skuffelserne under hans «Stræben efter at gjøre godt» 4).
Han var et Forstandsmenneske, stiv og ceremoniel og blev
tilsidst indsluttet i barsk Utilgjængelighed 5). Dette sidste er
vel noget, der tiltog med Alderen og de nye Skuffelser, der
mødte ham under hans altid frugtesløse Stræben efter at naa
frem til Bispestolen. Efter den Yndest, hvori han stod hos
Karl Johan, maatte han være berettiget til at haabe en
saadan Lykke, og da Tiden atter var inde, synes det, som
han har anstrængt sig ikke iidet for at naa den. I Aarene
1828—29 var Biskop Munch meget sygelig, og hans Afgang
maatte snart ventes. Han kom sig dog lidt i 1830, men syg
nede snart atter hen og døde 26de Januar 1832. I denne
Tid fremtraadte Wergeland atter efter langvarig Taushed paa
Forfatterbanen. Han kom nu ikke som en Stridens, men som
en Fredens Mand med nogle Ligtaler over Bønderfolk i Ejds
vold (1830). De er væsentlig Levnetsbeskrivelser med stærk
Fremhæven af de afdødes fortjenstlige Egenskaber, Lovtaler
over den nyttige Bonde og den flittige Arbejder. Man har
ikke her at søge Veltalenheden, det vækkende og gribende,
x) Camilla Collett: I de lange Xætter 253
-) Ibid. 14.
3) Ibid. 20. 232.
4) Ibid. 20.
5) Ibid. 12. IS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
