Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 193
læste, at man kastede sig over Bogens Indhold istedenfor
dens Form og dens Brede. Efter at Filantroperne havde
aabnet Folks Øjne for de herskende Mangler ved hele det
pædagogiske Væsen i de lutherske Lande, maatte Manglerne
ved Pontoppidans Bog ikke mindre end ved Maaden, hvor
paa den foredroges, falde stærkt i Øjnene. Kirken seiv havde
set dette og den fromme Saxtorph havde allerede 1771 givet
et Udtog af Bogen, der vel maa anses for et udmærket Ar
bejde, men i Norge blev det dog mest den gamle Bog,
man brugte. Vi skal dog lade det staa hen, om det havde
gjort nogen Forandring i Sagernes Stilling, om den var ble
ven afløst af Saxtorphs Udtog. For Tidens Mænd maatte
denne vel være ligesaa übrugbar, ligesaa «mystisk» og «dun
kel» som den gamle, og det var jo Klarhed, Forstaaelighed,
man over alle Ting søgte. Vi kan ikke negte, at denne Stræ
ben havde megen Berettigelse, thi man havde søgt altfor
lidet derefter i den foregaaende Tid.
Det kan ikke negtes, at vort Folk i det hele tåget har
ligget dybt nede i denne Tid, og her var meget at bygge
op. Det kan heller ikke forundre, at en Mand, som kom
herop, aldeles fremmed for Landet og dets Forhold, og som
med Iver vilde bygge noget nyt op, maatte fortvivle, nåar
han fik se, at han ingen Grund havde at bygge paa. Biskop
Hansen maa saaledes (1803) have sagt vort Land Farvel i
et Slags Fortvivlelse. Hans hele Stræben var Almuens Op
lysning, og han maatte erklære det for et herkulisk Arbejde,
efter at det var blevet ham klart, hvilke Hindringer de lokale
Forhold, Befolkningens Tyndhed og Fattigdom lagde ivejen*).
Han var en Mand, der havde det med at sætte alskens An
stalter iverk og troede hermed at kunne udrette noget, men
Tingen maatte gribes anderledes an, og han udrettede vel
ikke stort mere end at vække nidkjære Prester til Iver for
Almuens Oplysning. Det lykkedes neppe med nogen saa
godt som med Grøgaard. Han var ikke Anstalternes Mand
x) Hist. philos. Saml. udg. af Selsk. f. N. Vel 11, 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
