Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 197
efter dette Ønske? 1).
har holdt sig «n æst en allene inden den naturlige Religions
Enemærker» i den Tanke, at paa iste Trin (ABC) maatte
Barnet ikke høre om Gud, men kun faa et Vink til det kos
mologiske Bevis for hans Tilværelse, paa 2det (Læsebog)
maatte det kun have den naturlige Religion (!), og endelig
paa det 3die (Lærebog) hørte den aabenbarede Religions
Lærdomme hjemme. Man havde anket over, at Grøgaard i
Læsebogen springer over Pintsefesten og gaar lige fra Jesu
Himmelfart til Stefanus, men han mente, at den hellige Aand
ikke kunde omtales for Barnet, før det havde Kundskab om
Treenigheds-Lærea, der først hørte hjemme i Lærebogen 2).
Denne, der skulde danne Slutstenen i det Grøgaard’ske Ele
mentærverk, havde han allerede færdig 1812 3), men den kom
aldrig ud, og Manuskriptet, der kunde have historisk Inter
esse, er rimeligvis forsvundet. Maaske han tidlig har havt
en Følelse af, at Pontoppidan ikke lod sig fortrænge i vort
Folk, og maaske han ogsaa seiv har lært at skatte «For
klaringens» Værd, da andre Tider gik op, og hans Synsmaa
der i mange Henseender forandredes. Den vilde have ud
gjort en liden Bog paa 50 Sider, har 2 Hovedafdelinger:
I. Gudskundskab og 11. Gudsdyrkels e, indeholder 13
Kapitler med tilsammen 643 korte Paragrafer. Han brugte
Manuskriptet til sine Børns Undervisning, og vi maa tro den
i dette Stykke kompetente Dommer, Biskop Neumann paa
hans Ord, at den er «let at fatte og at lære» 4), men havde
Grøgaard seiv paa sine gamle Dage erkjendt den for at være
saadan, at «seiv de enfoldigste ved denne Bog kunde blive
vise til Salighed» 5), saa havde han vel sagtens ikke holdt den
tilbage. Han er ikke den eneste, som har staat fast overfor
x) Hist. philos. Samlinger udgivne af Selskabet for Norges Vel
n 134.
2) Rigstid. 1817 No. So.
3) Ibid.
4) J. Neumann: Mindeskrift 20.
5) Ibid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
