Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard.
198
et saadant Arbejdes Vanskeligheder, og vi faar ogsaa sige,
at han har gjort hvad der var stort for en Mand ved sin
Læsebog, om han end i sine egne Tanker maatte gaa bort
fra et ufuldført Arbejde. Grøgaard havde et skarpt Blik,
men synes paa dette Felt at have set fejl. En lang Tid har
uden Tvivl Lærebogen som Elementærverkets Fuldendelse
staat for ham som Hovedsagen og det mest fornødne, medens
Læsebogen var det, der højlig tiltrængtes og dybt blev sav
net i vor Almueskole. At den skulde blive en Lærebog
har vel heller ikke Forfatteren nogensinde tænkt sig, medens
han dog ved den maa siges at være bleven Manden, der
førte hele vort Folk ind i den bibelhistoriske Kundskab.
Det er offentlig blevet sagt 1), at vi ofte nok mærker paa
vore Konfirmander, at Grøgaards Læsebog ikke har været
deres første Bog, og ønsker, at den havde været det. Den
havde en underlig Skjæbne. Den var en Læsebog, men blev
ved sin Form, sine korte Sætninger, sin Frihed for alt ufor
staaeligt, sine slaaende Indholdsangivelser og Mangfoldigheden
af de grejeste Ordforklaringer, ikke mindre end ved sit bi
belske Stof en Lærebog til stor Velsignelse for alle, men
mest vel for de skrøbelige Stakler, der nu ikke mere er
istand til at lære Bibelhistorie. Saa kom en ny Tid. Man
forargedes over Rationalismens Mærker og det manglende
Bibelstof. Man rensede den, udfyldte den, saa den blev til
en Bibelhistorie, og den kunde ikke mere bruges. Der
gives enkelte menneskelige Arbejder, der er af en saa hel
støbt Natur og en saa original Beskaffenhed, at de maa blive
staaende, som de er, og ikke som en mere fremskreden Tid
tinder, at de burde være. Til disse Verker tror vi at maatte
henregne Grøgaards Læsebog.
Grøgaard var en Fredens Mand, i et og alt opofret for
sin Menighed, hvis Gavn og Bedste han overalt vilde fremme.
Ikke desto mindre fik han Strid baade i Øjestad og vestre
Moland. Det maa dog siges, at han stred ikke for sit eget,
*) Anmeld. af V. Vogts Bibelhistorie i Mgbl. 12/io 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
