- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
199

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grøgaard 199
men for det, der for ham stod som tjenligt til Menighedens
Opbyggelse. Som en Mand, der intet vilde anerkjende, uden
at det var forstaaeligt, saa han skjævt paa Kingo ikke mindre
end paa Pontoppidan, og han blev derfor en ivrig Forkjsem
per for den evangelisk-kristelige Salmebog, hvis Indførelse
vakte megen Modstand i hans Menighed. Han erklærede, at
han seiv «ofte ved den har fundet sit Hjerte lettet, sin An
dagt oplivet, sin Sjæl opbygget» 1), medens Kingos Salmebog
er «paa mange Steder utydelig ja aldeles uforstaaelig, kold,
tør og fattig paa Andagt», ja end ikke fri for Strid mod
Evangeliet. Han nævner 4 Vers af Salmen: «Hvi trodser du
og berømmer dig» og ligesaa 4 V. af «Behold os Herre ved
dit Ord» som ligefrem stridende mod Herrens Ord Mt. 5,44 2).
Hvorledes det nu er gaaet til, var det bestemt, at den nye
Salmebog skulde indføres i Fjære Sogn 9de Trin. 1803. Det
var sket ved Grøgaards og Provst Smiths forenede Be
stræbelser, og det kunde anses for sikkert, at det samme
vilde blive Tilfældet i de 2 andre Sogne, men Misfornøjelsen
var stor, og den Prædiken «om utidig Paaholdenhed paa det
gamle», Grøgaard i den Anledning holdt, har neppe gjort
den mindre. Talen blev «baade billiget og låstet», og det
var Grunden til, at den blev trykt og forelagt Almenheden
til Prøvelse. Salmebogen blev vel indført, men Misfornøjelsen
i Menigheden blev stor, og hvis man har udpeget Grøgaard
som Hovedmanden i denne Foranstaltning, er det visselig
sket med Rette. Han maa være kommen ien übehagelig
Stilling og saa sig om efter et andet Embede. Han skrev
til Grev Holstein den yngre, som nu raadede over Ledre
borgs Gods, om Ansættelse i et af hans Patronatskald, men
Postgangen var langsom i de Dage, og da Brevet kom, havde
den unge Greve givet Kaldet til en anden, fuldt forvisset om,
at Grøgaard aldrig vilde forlade Norge 3). Saa nær var det
: ) Grøgaard: om utidig Paaholdenhed paa det gamle Kbh. 1803. V.
a) Ibid.
") Neumann: Mindeskrift 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free