Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gregaard.
200
ved, at vort Land havde tabt Grøgaard og hans Læsebog.
Rimeligvis har han fra denne Tid med end større Iver kastet
sig over Studierne og besluttet sig til saa længe som muligt
at blive siddende i et Embede, der gav ham megen Tid til
Læsning og skriftligt Arbejde. Han kunde dette saa meget
bedre som Embedets Indtægter under Krigen og de voksende
Kornpriser steg ganske betydelig. Omsider maatte han dog
tænke paa noget bedre, da han havde 7 Børn og en gammel
sengeliggende Moder at understøtte. Han havde ogsaa under
sin megen Syslen med Ophjælpelsen af Almueskolevæsenet
næret Ønsket om at faa et eget Skolevæsen at bestyre. 13de
August 1810 indgav han derfor Ansøgning om vestre Mo
lands Sognekald, hvortil han blev udnævnt 3die Maj 1811.
I vestre Moland maa Grøgaard snart have vundet Menig
hedens Yndest, og man tør vel se det klareste Bevis paa
den almindelige Anerkjendelse af hans Person og hans Dyg
tighed i hans Valg til Rigsforsamlingen paa Ejdsvold, uagtet
det ikke er bekjendt, at han havde lagt nogen Interesse for
Politik for Dagen. Han siger seiv, at hans Ophold paa
Ejdsvold atter gav «Anledning til en ikke behagelig Men
neskekundskab. Han var der en af de saa afskyede heter
odoxe eller svagtroende. Han ansaa Selvstændigheden for
det allerønskeligste, men tillige for umulig at forsvare. Han
troede, at Norge uden nogen Allieret, uden Penge, Handel,
Mad, Klæder, uden stor General ikke kunde forsvare sig mod
Carl Johan og Sverige, der paa sit Parti havde Danmark,
Rusland, England, Preussen, Østerrige. Han troede, at det
forgudede Menneske, som da stod i Spidsen af Nationen,
ikke fortjente at forgudes, og ingenlunde var Mand for at
udføre hvad han havde paataget sig. Han smigrede Ingen
og vidste, at den Tale, han holdt mod Ridderordener vilde
vinde begge Parters næsten enstemmige Mishag» 1). Det er
ikke mange Ord, hvormed Grøgaard ønsker sin Deltagelse i
Rigsforsamlingen overleveret til Historien, og det er karak
x) Autobiografi i v. Molands Kaldsbog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
