Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 201
teristisk nok, at han holder denne Tale værd at nævne i den
korte Bemærkning. Han finder den seiv bidende baade mod
Venner og Fiender, men den er det egentlig ikke. Ingen
kunde ved den føle sig truffen, da han tilfulde anerkjender
«de mange hæderlige Mænd med Titler og Ordenstegn» i
Forsamlingen 1). Talen er holdt saa temmelig in abstracto,
og dens Betragtninger over Titlers og Ordeners Værd kan
underskrives af enhver, som bærer dem. Det er ikke nye,
men gamle Sandheder, han bærer frem, men karakteristisk
er det som sagt at han finder sig foranlediget til (med
mange) at gjøre denne ringe Sag til Gjenstand for en længere
Tale her, hvor Tiden var saa kostbar. Det er en Opblussen
af den patriotiske Følelse, saadan som den havde vokset frem
i hine Dage, en Tale om «Fædrelandssind», «norsk Ærlig
hed og norsk Mandighed», der heller skal vækkes ved «mere
Bekjendtskab med Fædrelandets Historie og Fortidens drabe
lige norske Mænd», ved «flittig Læsning i Ove Mallings her
lige Bog» end ved Titler og Ordener. Den er et Vidnesbyrd
om, at den kraftpatriotiske Aand ingenlunde var fremmed for
det «svenske» Parti, seiv om dets Mænd ikke var saaledes
indtagne mod Danmark som Wergeland. Grøgaard havde
maaske under Opholdet paa Ejdsvold ved sine Samtaler med
Wedel og Løvenskjold faat et Indblik i det heldige for Lan
det i en Union med Sverige, men hans Optræden havde
vel neppe sin Grund i nogen Kjærlighed til den. Det var
hans sunde Forstand, der af Trængslerne 1807—14 havde
lært, at Norge ikke kunde staa alene, og at det ikke havde
Kræfter til at forsvare sin Selvstændighed, nåar den blev an
greben. Han kunde saaledes ikke rives med af den alminde
lige Begejstring for Selvstændigheden og Prindsen, der bl. a.
forvandlede hans Rejsefælle Dr. Møller, men han var uaf
hængig nok til at tale Kristian Frederiks Sag, da han mær
kede, at det var mod dennes Person hans Meningsfælle,
v) Rigsforsaml. Forhandl. 111, 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
