Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 203
Anseelse hos alle. Grunden til dette er let at se. Werge
land havde en Fortid, der berettigede alle til af ham at vente
hvad man ansaa for en patriotisk Optræden, og nu fik man i
ham se den ivrigste af alle til som man mente at
overgive Landet til dem, man holdt for dets argeste Fiender.
Grøgaard havde aldrig været med i politiske Sager og var
kun kjendt som den gode, dygtige, ægte fædrelandssindede
Mand, og han optraadte i Forsamlingen som «en hel Mand»,
fuldkommen tro mod sine egne Anskuelser, uden at der noget
Øjeblik var Tanke om Vaklen eller personlige Hensyn. Det
kan aldrig slaa fejl, at en saadan Personlighed maa tilvende
sig Agtelse hos alle, og at Historien vil bevare hans Minde
som en af de Politikere, hos hvilke der ikke er en Plet at
finde. Begge disse Mænd var berørte af Tidens Ideer, og
det folkelige havde meget at sige hos dem, men medens
Wergeland ved sit fortsatte politiske Skriveri underbyggede
den folkelige National-Opblæsthed, virkede Grøgaard i Stilhed
paa det kraftigste til Folkets Oplysning, efterat han fra Ejds
vold havde medtaget en Tanke, der ser ud som en Spaadom:
«Debatterne have næsten indgydt mig Afsky for Rigsforsam
ling, Folkeregjering og Republikanisme. Norges Folk har
ikke Kultur nok til at kunne regjere sig seiv. Constitutionen
har, som mig synes, flere Spirer til Galskaber og Ulykker» :).
Neumann fortæller, at Grøgaard ogsaa i vestre Moland
fik Strid paa Grund af Folkets Vedhængen ved det gamle 2),
hvilket tyder paa, at han ogsaa her har havt Møje med at
faa den nye Salmebog indført. Maaske der ogsaa har været
andre Ting ivejen. Det var bl. a. Lysten til seiv at bestyre
et Skolevæsen, der drev denne Skolens varme Ven til at søge
Kaldet, og han har følgelig med samme Flid og Nidkjærhed
udført denne Del af sit Embede som de øvrige. Her har
han maaske faat nok af Møje med Indførelsen af sin ABC,
men vi kjender ikke noget dertil. Derimod er det bekjendt,
1) Yngv. Nielsen: Bidrag I, 363.
2) Neumann: Mindeskrift 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
