Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 207
mandskab i Bergen 1). Det maatte gaa her som 1796 i
Danmark at de nye Menigheds forhold kom til at øve sin
Indfiydelse paa Grøgaard som Prædikant. Det var dog nu
mere i formel end i reel Henseende dette viste sig. Naar vi
fra hele Grøgaards Embedstid i Øjestad og vestre Moland
kun har ganske faa Udkast til Prædikener og Konfirmations
taler, tør det vel have sin Grund i, at han her, stærkt op
tagen af sine pædagogiske Arbejder og anden Virksomhed,
hyppigen har talt extempore eller efter Momenter, han ikke
brød sig om at gjemme. Han havde som ovenfor be
mærket Tilladelse til at vælge fri Tekster, dog helst sam
menhængende Stykker af det nye Testamente, og det tør
vel være muligt, at han ofte holdt sine Prædikener i Bibellæs
ningens Form. I Bergen tog han ogsaa straks ved sin Til
trædelsesprædiken en frit valgt Tekst, men han har snart faat
se, at han var kommen til et Sted, hvor man holdt fast paa
det gamle, saa han maatte følge Søndagenes Evangelier. Det
gamle var blevet ham noget forholdsvis nyt og krævede ny
Anstrængelse. I 1828 kan han fortælle sine Embedsbrødre,
at han i 42 Aar aldrig har besteget Prædikestolen uden Frygt,
og han er ude af Stand til at indse, «hvorledes den kan kalde
sig en Christen, som ikke tror og ikke har erfaret Bønnens
Kraft. Endnu mindre ved han hvad han skal sige om den
Evangeliets Lærer, som vi erkj ender, at vi ikke ere dygtige
af os seiv til at tænke noget som af os seiv, men vor Dyg
tighed kommer fra Gud, som ikke har erfaret, at Guds
Tilbedelse i Aand og Sandhed fylder Sjælen med Følelse af
Kaldets Vigtighed, med Tanken om Regnskabet, som skal
aflægges » 2). Det kan efter dette forstaaes, at den
J) 1874 (?) i et offentligt Foredrag til H. N. Hauges Minde blev det
fortalt, at hans Gaard i Bergen var Huset iS Rode No. i, alminde
lig kaldet selen annekterede Raadstue», og dette Sagn, der vist er
af nyere Dato, benyttedes under Mindelsen om hans lange Arrest i
Kristianias Raadstue. Bemeldte Hus ejedes efter Meddelelse
fra Byskriveren 1791 til 1813 af Henrik Jæger og hans Enke.
-) Grøgaard: Om Hukommelsen. Bergen 182S, 43 —44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
