- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
220

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grøgaard.
220
Kirkesangens Forbedring. Til dens Understøttelse vilde han
have indført Dreje-Orgler i Landskirkerne, men Tiden var
ikke kommen til en saadan Nyhed. Det var vel ikke blot
paa Forstaaelighedens, men ogsaa paa Musikens Vegne han
var en saa ivrig Talsmand for den evangelisk-kristelige Salme
bog, der unegtelig er korrekt i sit Versemaal. Hvad der i
den var tabt blot i poetisk Henseende har han neppe havt
Øje for. Han havde en Skræk,for Hyperboler og det højt
travende. Den bekjendte Salme: «O at jeg havde tusind
Munde og tusind Tunger i hver Mund» (Guldbergs Salme
bog 309) var ham en sand Gru 1). Seiv Folk med rig po
etisk Sands kunde jo frndes enige heri, men ellers kan man
vel neppe antage, at den poetiske Sands har været synderlig
stærkt udviklet hos ham. Han sysselsatte sig overmaade
meget med den klassiske Litteratur hele sit Liv igjennem, og
Neumann fortæller, at han næsten kunde Horats udenad, men
man tør maaske gjætte paa, at det nærmest har været Sati
rerne og Brevene, der kunde have en blivende Interesse fol
en Natur som hans. Det eneste poetiske Forsøg der kjendes
af ham, «Til Norge vor Moder» 2), en Sang ved et Selskab
formodentlig i Lillesand er visselig hverken bedre eller slet
tere end hvad der i hine Dage i Almindelighed blev sunget
til Fædrelandets Pris, men til Poesi vil det neppe kunne
regnes. Da han kom til sin Barndoms By, der jo da som
senere havde et Ord for at holde det lyriske -i Ære, var han
bleven gammel, og hans Ven Lyder Sagen præsterede her
det fornødne.
Skjønt Grøgaard i længere Tid havde været svagelig,
overtog han dog i Mai 1835 Stiftsprovstiet, da Christen
Brun havde mistet Synet. Havde han en Kvilestund fra
Smerterne, vilde han jo altid gjerne arbejde, og Aandens
Livlighed synes han at have beholdt til det sidste. 15de
November 1835 prædikede han for sidste Gang i Nykirken
J) Meddelt af hans Kapellan C. E. Lampe.
2) Hermoder 11, 52.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free