Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein. 227
med lidet, og paa Digterbanen rykkede han frem med intet
mindre end en Tragedie. Han gik derhos med Planen til
en større Epos, der skulde behandle Gustav Adolfs Felttog i
Tydskland, men det har ligget ham for højt. Man fristes til
den Antagelse, at Reins ensomme Barndom, under hvilken
han voksede op til en kundskabsrig Student, har svækket
hans Selvkritik og fremkaldt en higende Ærgjærrighed, paa
samme Tid som den gav ham det alvorlige Præg, der aldrig
forlod ham. Han vedblev at søge Embeder bestandig
forgjæves og skrive Digte af mer eller mindre elegisk
Natur og gav sin stigende Misfornøjelse Luft i Klager, og
saa indtraadte 1788 en Begivenhed, der er bleven benyttet
til at fremstille ham som Martyr, ligesom den ganske vist
har bidraget til at fylde hans Sind med den Bitterhed, der
aldrig siden forlod ham. Han stødte en Stormand heder
det ved en bidende Bemærkning. Hans forsigtige Bio
graf, Lyder Sagen, siger ikke hvem det var, uagtet han, der
omgikkes meget med Rein, sikkerlig har kjendt hans Navn.
Jakob Aall siger os, at det var Chr. Brandt, der 1788 blev
Cancelli-Præsident. Hvad det var for en Ytring, der antoges
at have været saa skjæbnesvanger, siger ingen af dem, men
maaske det er til Rein Pavels sigter, nåar han i sin Auto
biografi i Slotskirkens Kaldsbog udtaler sin Ros over Brandt
og med det samme protesterer mod Rigtigheden af den
Ytring, at ingen kunde haabe at gjøre Lykke hos ham, med
mindre han var Pietist.
Det er rimeligt, at Reins uheldige Ytring har faldt straks
i Begyndelsen af Brandts Embedstid, og at han efter den
har anset den gejstlige Embedsbane hikket for sig i alle
Fald for en længere Tid. Det er sagt, at hans Lyst til den
kirkelige Gjerning ikke var stor, men at han helst vilde være
Rektor eller Konrektor ved en Latinskole. Dette er vel en
Slutning, man har draget af den Kjendsgjerning, at Rein var
den første, som tog den saakaldte store philologicum, som
det heder med Berømmelse, men i Virkeligheden med lauda
bilis. Slutningen er neppe rigtig. «Store philologicum-* blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
