- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
237

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jonas Rein. 237
og denne Mening tør have været berettiget efter det Ry,
han havde som Digter og Taler. Naar den «tilsidesatte»
M. Irgens nævnes i en Indstilling af dette Slags, ser det
næsten ud som en Protest mod Reins Udnævnelse. Rein
nævnes aldrig i Biskop Bruns Korrespondance før 1814, og
hans interessante Visitatsbog har ikke et Ord om By-Presterne.
Efter Rigsforsamlingen nævner han ham 2 Gange. let Brev
til Pavels siger han: «Misantropen Rein, saa karrig paa Lov
taler, som Gniefen paa Penge, sagde, da han første Gang
efter Rigsdagen prædikede i Nykirken: «Nu sidder nok paa
Norsk Throne den første Konge i Europa», og i det lynende
Brev, han iste Oktober 1814 sendte Niels Hertzberg, heder
det, at Rein med samme Post havde «sendt Krudt til Hao-e
–-rup». Her kunde de store Aander mødes, og maaske de
politiske Sympathier har kunnet føre sammen disse to Mænd
trods alt, hvad der kan have været dem imellem. I Kjærlig
hed til Fædrelandet og Had til Sverige var den ene ikke
større end den anden, det maa da være, at Rein i det
sidste Stykke ikke blot gjorde Sverige, dets Folk og Fyrste,
men specielt den svenske Adel til Gjenstand for sit Had.
Hvis nogen har været selvskreven til Repræsentant for
Bergen paa Rigsforsamlingen, saa var det Biskop Brun, men
der kunde ikke blive Tale om ham. Hans syge Fod havde
siden 1812 hindret ham fra Visitatsrejser, og han kunde
umulig forlade Byen. Saa blev Rein valgt, og det var sik
kert .et Held, at det blev ham og ikke Brun. Begge var af
samme Tænkemaade, men Brun, der aldrig havde været andet
end den bydende Mand, for hvem al Modstand var vegen,
vilde her neppe have været istand til at styre sin glødende
Begejstring for det nationale Kongedømme. Enten vilde han
have gjort sig seiv en maaske übodelig Skade for de Aar,
han havde igjen, eller han vilde ved at gaa altfor vidt have
spillet en Rolle lig Grundtvigs paa den danske Rigsdag. Og
saa Rein gik Grændsen saa nær som muligt, da han paa
Ejdsvold synes at have havt en urokkelig Tro paa Varig
heden af den her fastsatte Ordning, men der var dog altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free