Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein.
244
lingens Slutning: «Ak jeg er saa træt og saa mat udi Aan
den!» og Rein var der straks med den Bemærkning, at «det
var en sildig Opdagelse». Det kom til en farlig Brydning
mellem de værdige Mænd, og de andre Prester maatte stille
Striden 1). Saadant tyder paa, at Sarkasmerne har siddet
lost hos ham og minder om Begivenheden med Brandt, der
maaske har været af en afgjørende Betydning for hans indre
Liv og bidraget til at gjøre hans Stilling i det ydre ringere
end den kunde være bleven.
Vi tør nemlig antage, at det ikke blot var Pengenød,
der gav Rein en saa brændende Lyst til Bergens Bispestol
efter J. N. Bruns Død og bragte ham til at gjøre Skridt, der
for ham maa have været meget tunge, for at naa den. Ber
gens Bispestols Indtægter opgav Brun 1803 til 1493 Rdlr.
-f- 281 Rdlr.
af Sogndals Prestekalds beneficerede Gods, der ansloges til
140 Rdlr. (Res. Vll !8o5), og fra 1807 et Tillæg af 400
Rdlr. Et Bidrag, Biskop Brun i sine sidste kummerfulde
Aar havde af Kongens private (?) Kasse til Kontorhjelp,
maatte formentlig anses som personligt. Nykirkens Sogne
kald var ved sidste Ledighed (1807) opgivet til en Indtægt
af 1000 Rdlr. Der blev straks efter Bruns Død (Juli 1816)
Tale om Rein til hans Eftermand, og af flere Grunde kunde
dette synes rimeligt. Man søgte i denne Tid Mænd af litte
rær Fortjeneste, og der var efter P. Hounts Død aldrig Tale
om andre end Rein, Pavels og Fr. Schmidt, hvis Fortjenester
af Litteraturen ansaaes for omtrent lige store. Det er der
hos rimeligt, at Karl Johan, der visselig maatte kjende Reins
voldsomme LJdfald mod hans Person 2), ogsaa har kjendt til
hans store Popularitet i den bergenske Befolkning, hvis
’) Meddelt af Stifsprovst Claus Daae.
2) Reins Ord 4 Mai 1S14: «Naar en Konge ikke tåger i Betænkning
at afsværge den Religion, han engang har bekjendt sig til, og hvori
han er opdragen, og at antage en anden for at vinde en Krone, saa
lægger han klarligen for Folkets Øjne, at han virkelig siet ingen har».
(J. Aall: Erindringer 2 Udg. p. 426).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
