- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
247

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jonas Rein. 247
Skrøbelighed den fortvivlede Tanke, at nedlægge sit Embede
og blive Klokker i den Kirke, hvis højt anseede Sogne
prest han ill Aar havde været. »Vi maa se til at tænke
og handle for ham» siger Motzfeldt «han kan seiv
ingen af Deiene mere» 1). Omsider gik Schydtz ind paa at
blive hans Kapellan, men det varede kun kort, før Døden
21 de November 1821 afsluttede et Liv, der allerede længe
var henvisnet. Han begravedes med stor Højtidelighed ste
December og Biskop Pavels holdt Ligtalen over Ordene
Hebr. 13, 14: «Vi have her intet blivende Sted». Biskopen
siger seiv, at han «lod ham vederfares Ret uden at holde
Lovtaler over ham, hvortil han i ingen Maade forekom ham
at kvalificere sig» 2). Christie fandt ikke Talen «vakker og
rørende», Motzfeldt troede, at det kom af Digter-Jalousi og
«usle Hensyn til Høies og Stores Meninger og Gunst eller
Ugunst» 3). Det var vel ikke let for Reins personlige Ven
ner at dømme uhildet om disse Forhold, og de har vel og
saa som saadanne havt vanskeligt ved at forsone sig med,
at Pavels indtog den Plads, Rein saa inderlig attraaede.
Nogen fremragende Personlighed i vor Kirke kan Rein
ikke kaldes. Paa hans Embedsbane voksede Torne. Han
kom ikke saa langt, som han vilde, om han end kom langt
frem, og nåar Bitterhed og Misfornøjelse fulgte ham paa
Vejen, kan dette ikke tilskrives andre saa meget som ham
seiv. Han havde rnaaske Anlæg til at gjøre en større Lykke,
om han havde kunnet bekvemme sig til at nærme sig «de
Store» istedenfor at «hade» dem. Det vilde da være blevet
ham indlysende, at deres Handlemaade kan have gode Grunde,
om de end ikke altid ligger for Dagen, og den for en frem
adstræbende Aand fornødne Klogskab havde de kunnet lære
ham, Han vilde maaske ogsaa derved være bleven bragt til
Erkjendelse af, at hans Lykke var at søge ved Uddannelse i
*) L. Daae: Breve fra Danske og Nordmænd 298.
2) Pavels Dagbog ste December 1821.
3) L. Daae: Breve p. 309.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free