Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Fredrik Schmidt.
have været borte, men for Digteren har det visselig havt sin
Betydning. Sara Bøyesen skal have været en interessant
Personlighed, og som en meget smuk Pige gik hun under
Navnet «Rosen». Det blev imidlertid ikke til noget. Biskop
Schmidt vilde, at han skulde gjøre et «godt» Parti og fik
ham efter megen Overtale!se til 1799 at ægte Frøken Maren
Elisabet Mathea Oppen, med hvem han fik den i hine Dage
betydelige Formue 12000 Rdlr., men ingen Børn. Efter hans
egne Ytringer var det et Fornuftparti, og det varede længe,
inden han «blev saa fornuftig». Hun var Datter af General
krigskommissær Knud Oppen, hvis Hustru Mette Christine
Colling, var eneste Datter af en i sin Tid bekjendt Kjøb
mand Anders Colling. Denne drev Handel ved Vaterlands
Bro og trak Bønderne til sig ved at ’ have en Rotte i Bur
paa sin Disk, hvorfor han fik Navnet «Rotte-Anders». Ogsaa
Elisa Oppen har rimeligvis været Schmidt bekjendt fra Barn
dommen af, da hun boede i Oslo i den saakaldte Steners
gaard 1 ). Schmidt kunde saaledes optræde paa Eker som den
rige Mand, og Oprettelsen af Spindehuset i Hougsund tyder
paa, at han vidste at anvende sin Formue paa en hæderlig
Maade. Den såtte ham ogsaa istand til at skaffe sig Nydel
ser, hvorefter de fleste Normænd i hine Dage forgjæves suk
kede, samt til at udholde Krigsaarenes Trængsler, under
hvilke han vel ogsaa har kunnet række mange af Menigheden
en hjælpende Haand. Pavels fortæller et Sted i sine Dag
bøger, at Schmidt i sin Prestegaard viste ham sin Formue,
som han bogstavelig havde paa Kistebunden i en stor Pose
med Guid- og Sølvmynter. Schmidt følte sig som Pavels
hele sit Liv stærkt dragen til Danmark, hvor han i Rah
beks Kreds tidlig havde faat interessante Forbindelser. Han
blev som Følge heraf stedse überørt af den norske Selvstæn
dighedsaand, der i hans Barndoms- og Ungdomsaar gjorde
sig saa stærkt gjældende i Kristiania, uagtet han elskede
’) Conradine Dunker: Gamle Dage 249 —50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
