- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
263

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263
Fredrik Schmidt.
sende Subskriptionsplanerne paa dem til sit Stifts Prester 1).
Ligesom de blev meget velvilligen behandlede af Kritiken,
der roste Schmidts beskedne Tanker om sin Digtergave, saa
ledes har vel ogsaa et andet Arbejde, han leverede under sit
Ophold i Kjøbenhavn bidraget ikke lidet til at styrke den
velvillige Stemning for ham hos de raadende Mænd paa den
Tid. I en Afhandling om Folkefester udtaler han sig om
det fremmede Forhold, hvori Digterne staar til Folket. Han
vil, at de skal fremtræde som Talere og give Folket sine
Frembringelser i levende Foredrag, Dette kunde ikke ske
uden ved «virkelige Folkeforsamlinger», og saadanne vilde
han da have i Forbindelse med Folkefester efter de olym
piske Leges Mønster. Det skulde være en Samling fra den
hele Provinds i eller ved Stiftstaden hvert 3die eller 4de Aar.
Her skulde da Digterne møde og oplæse sine Verker, en
eller anden holde historiske Foredrag, helst vedrørende Stedet
han har vist tænkt paa sin Oslos Historie og endelig
skulde Stiftets Øvrighed fremstille for Folket Regjeringens
Anordninger og Foranstaltninger til Folkets Bedste 2). Fe
sterne skulde blive en Triumf for Tvillingfolkenes Loyalitet
og en Glæde for den faderlige Regjering. Blev der end ikke
gjort det mindste for at føre denne Ide ud i Livet, saa har
Schmidts Afhandling dog ganske sikkert hendraget Opmærk
somheden paa dens Forfatter i en Tid, da man vogtede nøje
paa alt, hvad der kom fra Norge. Den tør have været ham
til Gavn, da han nogle Aar efter trængte til den danske Re
gjerings Velvilje.
Efter sin Hjemkomst stiftede Schmidt et Selskab for
Ekers Prestegjælds Vel, og en Frugt heraf var Oprettelsen
af 2 Søndagsskolen At han var en Mand med Virkelyst og
Nidkjærhed fremgaar af alt, hvad vi kjender om ham. At
Menigheden såtte ham højt som Sjælesørger fortæller hans
: ) Schmidts Dagb. 98,
2) Rahbek: Sandsigeren I, 203 —6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free