Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Schmidt.
274
havde indskrænket sig til Samler-Arbejde. Han har visselig
ogsaa været henvist alene til sine Bøger og maaske
til Biskop Munter, der vel sagtens med al sin Lærdom var
for meget Rationalist til at kunne være Vejleder ved et Ar
bejde af denne Beskaffenhed. Skriftet havde den Tendens at
paavise Protestantismens Kilder i Paulicianerne, uagtet han
ikke er blind for deres gnostisk-manikæiske Vildfarelser. Han
mente at kunne finde et Forbindelsesled i Valdenserne, hvil
ket han dog efter Rudelbachs skarpe Kritik maatte tilbage
kalde som en Fejltagelse 1). Det uheldigste var maaske, at
han søgte Bundsforvandte hos Katholikerne, anførte Bellarmin,
Baronius og Raderus som Hjemmelsmænd, der med rigtig
Takt havde opdaget Slægtskabet mellem Paulicianismen og
Protestantismen, «medens det naturligvis maatte være dem
om at gjøre at fremstille denne nye Manikæisme som Prote
stantismens Fostermoder» 2). Ogsaa den tydske Kritik var
ham lidet gunstig, og det klang for den næsten som Ironi,
nåar han støttede sin Paastand ved Jesuiten Raderuss Vidnes
byrd, «der sikkerlig ikke har-undladt at slaa sammen i et
Broderskab Paulicianer og Billedstormere, Lutheraner og
Calvinister aliasqve hujus generis 3). En Fortjeneste
har han maaske havt ved sin Afhandling, da det synes, som
om det er den, der har givet Anledning til den interessante
og klare kritiske Fremstilling af Paulicianernes Historie af
Gieseler 4).
Det maatte ligge nær for Schmidt, der var anlagt for
den elegiske Digtning, med Lethed skrev Vers og dyrkede
Bibelstudiet, at forsøge sig som Salmedigter i en Tid, da
man begyndte at blive færdig med den evangelisk-kristelige
Salmebog. Han tænkte ogsaa at levere Salmer til alle Kirke
aarets Søn- og Helligdage med en kort Vejledning for Læ
reren til at gjennemgaa Dagens Tekst med Børnene. Denne
:) Litteraturtid. 1826. 497 ff.
2) Rudelbach : Theol. Maanedskr. V. 276 —77.
3) Ullmann i Stud. u. Kritiken 1, 895.
4) Ibid. II (1829) 79 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
