Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Peter Hount.
hans Smag («vir ad nostri aevi indolent factus et formatus»).
I Hounts Prædiken om at «Menneskene ledes ved sin Sandse
lighed til Foragt for Evangeliets Lærdom» fandt Biskopen
liden Opbyggelse og uklar Orden, om den end maatte siges
at være ordnet. Han havde en klangfuld Røst og dekla
merede som fra et Katheder. Da Hount fremdeles var syge
lig, maatte han det følgende Aar drage til Kjøbenhavn for
at søge Lægehjælp, og han kom hjem tildels helbredet, men
økonomisk ruineret. Det maatte saaledes være ham om at
gjøre at forbedre sin Stilling ved Befordring. Det vigtigste
var dog for ham at komme til et Sted, hvor Klimaet var
bedre, og han søgte da Moss Sognekald, hvortil han blev
udnævnt 21de Februar 1800. Biskop Brun skriver paa hans
Ansøgning, at «de Videnskaber, som udmærker ham, kunne
gjælde mod et Anciennitets-Tillæg af en heel Decade». Han
havde vist saa meget mindre imod Hounts Forflyttelse til et
andet Stift, som denne kort før sin Udnævnelse havde gjort
ham Bryderi ved en Anklage mod de paa Vos optrædende
Haugianere x). Det var ikke længe han blev i dette Embede,
da han allerede Aaret efter søgte sig forflyttet til Berg i
Smaalehnene, et Embede, der var mindre af Indtægt end det,
han havde, men hvor han dog vilde se sig istand til at føre
en mere økonomisk Husholdning. Det er klart nok, at Land
livet maatte have sin store Tiltrækning baade for ham og
hans Hustru, der begge var udgangne fra Prestegaarde. Han
blev udnævnt til Sogneprest i Berg 27de November 1801 og
et Par Aar efter til Provst i nedre Borgesyssels Provsti.
Med sine udmærkede Kundskaber og den Begejstring
for sin Stand, Hount fra tidlige Dage havde næret, tilhørte
han ganske den rationalistiske Tid. Theologien havde neppe
nogensinde havt hans Interesse, og der er ingen Grund til
at betvivle, at hans Ungdoms-Betragtning af de kristelige
Mysterier som noget «dumt sværmende Tøi» 2) har fulgt
1) D. Thrap i theol. Tidsskr. 14, 482 ff.
2) Pavels: Autobiografi IS4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
